KØBENHAVN: Prisen for danskernes foretrukne boligtype, parcelhuset på omkring de 150 kvadratmeter, varierer markant i de enkelte landsdele. Skal det være billigt, skal man som udgangspunkt kigge mod Lemvig og Lolland eller Tønder kommuner, hvor prisen på parcelhuset er den laveste i landet. Det viser en ny opgørelse fra boligsiden.dk.
Lemvig er landets billigste kommune at købe parcelhuset. Her koster det i gennemsnit cirka 5.200 kroner pr. kvadratmeter for parcelhuset, der blev bygget i de 30 år fra 1960 og frem til 1990. I 17 af landets 98 kommuner kan parcelhuset fås for en kontantpris på under 1,2 mio. kr. I Lemvig er gennemsnitsprisen på under 800.000 kr., og i både Lolland, Tønder og Skive kan man anskaffe sig parcelhuset for under 1 mio. kr.
De dyreste parcelhuse finder man ikke overraskende nord for København med Gentofte, Rudersdal og Lyngby-Taarbæk Kommuner i toppen. Her er kontantprisen på det gennemsnitlige parcelhus helt op til 5,3 mio. kr. i gennemsnit.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.