Af Thomas Jensen
Idag har Rigsrevisionen konstateret, at Sundhedsministeriet har udbetalt unødvendigt høje takster til privathospitalerne for sundhedsydelser, selv om ministeriet udemærket vidste, at ydelserne kunne erhverves billigere.
Med udgangspunkt i dette og Lene Espersens kommentar i Politiken i martsmåned, at der er betalt 25 pct. for meget til privathospitalerne, ønskede sundhedsordføreren for Socialdemokraterne, Sophie Hæstorp Andersen, at vide om ministeren finder, at den konstaterede overpris er acceptabel og om han er enig med økonomi- og erhvervsministeren i, at det har været nødvendigt for at få den private sektor sparket i gang.
I Rigsrevisionens rapport kan man læse:
- Statsrevisorerne kritiserer, at Sundhedsministeriet og regionerne ikke i tilstrækkelig grad har taget hensyn til pris og kvalitet, når man har erhvervet private sygehusydelser, udtaler statsrevisorerne.
- Statsrevisorerne kritiserer, at Sundhedsministeriet ikke har sikret, at private sygehusydelser kan erhverves til lavere priser end de fastsatte takster - på trods af at ministeriet har haft viden herom og mulighed herfor siden 2006. Statsrevisorerne må derfor påtale, at sundhedsministeren ikke har sikret, at ydelserne er erhvervet under skyldig hensyntagen til økonomien, lyder kritikken.
Det frie sygehusvalg
Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) kom med en lang historisk gennemgang af udviklingen af det frie sygehusvalg og patienternes rettigheder fra 1999 til i dag til dagens samråd i Folketinget. Det frie sygehusvalg var nødvendigt for at få bugt med de lange ventelister, der var, da regeringen trådte til i 2001 efter Nyrup-regeringen.
- Ventetiderne er faldet fra 90 dage på en række områder i 2002 til 58 dage i 2008. I modsætning til Nyrup-regeringen har vi gjort op med A og B patienterne. Dengang var det muligt for de rige at springe køen over, sagde finansministeren, der forklarede man havde valgt at dække 100 pct., hvilket lå i forlængelse af Nyrup-regeringens forslag.
- Vi har ikke brudt loven på nogle områder. Det fremgår af side 2 i Rigsrevisiones rapport og afsnit 3 på side 10 (se links red.). Der er intet at komme efter. Vi har taget udgangspunkt i de gældende DRG-takster fra 2002, sagde ministeren.
- Det frie sygehusvalg har været en kæmpesucces, men det kan blive bedre. Derfor er det godt regeringen har lavet en aftale med Danske Regioner om et udvidet sygehusvalg med behandling inden for en måned, sagde Claus Hjort.
Aftalen havde ifølge ministeren et sundt grundlag i de biligste priser på de offentlige hospitaler. Samtidig havde regionerne fået 300 mio. kr. ekstra til ordningen og der var konkurrenceudsætelse.
- Der skulle være mængdesikkerhed for privathosspitalerne på området som det ortopæskirurgiske og grå stær og basis for billige priser, mente ministeren.
Regionerne havde fået et løft på 1,8 mia. kr.
Overbetaling til privathospitalerne
Sophie Hæstorp Andersen, mente, at der godt nok var et fald i ventelisterne fra 2001 til 2002, men fra 2005-2008 var der flere områder uden fald i ventelisterne. Og havde man brugt de 15 pct. i overbetaling, der har været foretaget af Sundhedsministeriet, kunne man havde behandlet 350.000 mennesker fremfor kun 280.000. For en mia. kr. kunne man få meget sundhed, mente Lise von Seelen (S).
- Holder den sidste præmis har der jo været et kæmpe sløseri i det offentlige sygehusvæsen, når der var 280.000 på venteliste, sagde Claus Hjort, der gjorde opmærksom på faldet i ventelister og ansættelse af flere læger og andet personale i sundhedsvæsenet.
- Sundhedsvæsenet er ikke statisk, der er bevægelse i tingene. Det er ikke som at købe 1000 kopimaskiner. Konflikten gav et afbræk, men jeg må sige, der er ikke noget at komme efter, gentog ministeren.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.