Danmark vil gøre landets vikingeborge til verdensarv, oplyser Kulturministeriet. Ministeriet vil ansøge om at få de fem ringborge fra vikingetiden på Unescos verdensarvsliste.
De fem ringborge er Aggersborg ved Limfjorden i Vesthimmerlands Kommune, Fyrkat ved Hobro i Mariagerfjord Kommune, Nonnebakken i Odense Kommune, Trelleborg i Slagelse Kommune og Borgring i Køge Kommune. De er alle opført i perioden omkring år 980 efter Kristi fødsel og kædes sammen med kong Harald Blåtands samling af det danske rige.
Ifølge kulturminister Joy Mogensen (S) er det første gang, at Danmark på egen hånd forsøger at få en serie af kulturarvssteder, som ligger geografisk spredt, optaget på verdensarvslisten.
- Vikingeborgene er oplagte kandidater, fordi deres geometri er helt unik, og de er et væsentligt vidnesbyrd om begyndelsen på det Danmark, vi kender fra historiebøgerne. Jeg håber, det vil højne interessen og øge forståelsen for Danmarks historie også i udlandet, siger hun i en kommentar.
Ringborgene blev i 2018 optaget på den danske såkaldte tentativliste, en forudsætning for, at de senere kan optages på verdensarvslisten. Bag indstillingen til verdensarvslisten står Nordjyllands Historiske Museum, Vesthimmerlands Museum, Odense Bys Museer, Museum Sydøstdanmark og Nationalmuseet sammen med Slots- og Kulturstyrelsen og de fem nævnte kommuner.
Ritzau
Verdensarv
I forvejen er ti danske lokaliteter optaget på Unescos verdensarvsliste:
- Jelling-monumenterne, Vejle Kommune (optaget 1994)
- Roskilde Domkirke, Roskilde Kommune (optaget 1995)
- Kronborg, Helsingør Kommune (optaget 2000)
- Ilulissat Isfjord, Grønland (optaget 2004)
- Stevns Klint, Stevns Kommune (optaget 2014)
- Vadehavet, den danske del (optaget 2014)
- Christiansfeld, Kolding Kommune (optaget 2015)
- Parceforcejagtlandskabet i Nordsjælland (optaget 2015)
- Kujataa, nordbo- og inuitlandbrug ved randen af indlandsisen, Grønland (optaget 2017)
- Aasivissut - Nipisat, inuit jagtlandskab mellem is og hav, Grønland (optaget 2018)
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
