Fem år efter: Kun fire ud af ti flygtninge er i beskæftigelse

I denne uge er det fem år siden, at hundredvis af flygtninge vandrede på Sydmotorvejen ved Rødby og på Sønderjyske Motorvej E45.

Danmark modtog rekordmange asylansøgninger i forbindelse med flygtningekrisen i 2015. Over 21.000 ansøgninger blev det til.

10.849 personer fik asyl i Danmark i 2015, hvoraf 10.321 personer fortsat er her i 2020.

Men kun 42,8 pct. af dem, der fik asyl i 2015 og stadig er i Danmark, var i job i maj 2020.

Det viser en analyse fra Danmarks Videnscenter for Integration.

En stor opgave

Tallet er lavt og tyder på, at det kan være svært at integrere flygtninge på det danske arbejdsmarked.

Det siger Rasmus Brygger, som er stifter af Danmarks Videnscenter for Integration.

- At tallet er lavt, er et udtryk for, at det er en stor opgave af få nytilkomne i beskæftigelse. Der er mange, som ikke har så stor erhvervserfaring, mangler uddannelse og ikke taler sproget, og så er det en udfordring at få dem ind på det danske arbejdsmarked, siger han.

Bedre end frygtet

Men det er gået bedre med at få flygtninge ind på arbejdsmarkedet, end man havde frygtet, siger Marie Louise Schultz-Nielsen, der er seniorforsker ved Rockwool Fondens forskningsenhed.

- Det er ikke overraskende, at beskæftigelsen ikke er højere, end den er, blandt flygtninge. Det er færre, end man havde håbet, men også bedre, end mange havde frygtet, fordi beskæftigelsen blandt flygtninge i 2015 var meget lav, siger hun.

Lidt uddannelse virker

Noget af det, der har vist sig at virke for at få flygtninge ind på arbejdsmarkedet, er at give flygtninge en dansk uddannelse, siger Marie Louise Schultz-Nielsen.

- Man skal ikke nødvendigvis helt tilbage til bunden, for det er et langt forløb. Men ved at bygge lidt dansk uddannelse ovenpå kan ens beskæftigelsesmuligheder forbedres.

- Det er ikke løsningen for alle. Men det er en løsning, som for især unge flygtningekvinder har vist sig at være succesfuld. Og det kunne man overveje at gøre lidt mere af, siger hun.

Det er især kvindelige flygtninge, som er svære at få ind på arbejdsmarkedet.

Ifølge Marie Louise Schultz-Nielsen skyldes det blandt andet, at de mange flygtninge kommer fra lande, hvor det er mere almindeligt, at mændene arbejder.

Ritzau