Vi kan få udsatte flygtninge i arbejde, hvis vi tør stille krav og se ressourcer
Mahmoud Sawas på 52 år er syrisk flygtning og her på arbejde på andeslagteriet i Struer.
Foto: Joachim Ladefoged, Ritzau Scanpix.

På arbejde med traume:
Vi kan få udsatte flygtninge i arbejde, hvis vi tør stille krav og se ressourcer

KRONIK Fokus på udsatte flygtninges ressourcer, et stærkt samarbejde med virksomheder og mod til at stille krav til flygtninge. Det er opskriften på at få også udsatte flygtninge i arbejde. En ny metode viser gode resultater.

Det går den rigtige vej med at få flygtninge i arbejde. Andelen af personer med ikke-vestlig baggrund på offentlig forsørgelse har ikke været lavere i 16 år. Det viste en ny Momentum-analyse i februar. Fokus på beskæftigelse har fået flere i arbejde. Det lykkes!

Men bag succes-statistikkerne står en restgruppe af flygtninge. Og de står i stampe. Det er de udsatte flygtninge, som ikke gennemgår den nødvendige progression i tilknytningen til arbejdsmarkedet. Drømmen om beskæftigelse viser sig at være svær. Så kan det komme til at handle mere om uarbejdsdygtighed, skånehensyn og begrænsninger.

Lige her kan det være fristende for både fagprofessionel og flygtning at give op i indsatsen for at få vedkommende i beskæftigelse.

Stil krav, og se på ressourcer

Men håndklædet behøver ikke blive kastet nogen steder hen. Udsatte flygtninge kan integreres. Men ikke med standardindsatser. Standardindsatser har vist sig at spille fallit over for netop den gruppe. Det, der virker i den gode inklusion af udsatte flygtninge, er at stoppe med at se begrænsninger og skånehensyn og i stedet fokusere på ressourcer. Faktisk skaber det at blive mødt med krav – og støtte til at opnå dem – en motivation, der bringer helt nye ressourcer i spil. Det flytter flygtningene fra passivitet til aktivitet.

Sådan har det i hvert fald været i projekt Business Trainings otte samarbejdskommuner. Det betyder for eksempel, at en enlig mor i 30’erne fra Syrien nu er i fuldtidsjob på en produktionsvirksomhed. At en nedslidt mand i 50’erne fra Somalia med en lang række fysiske udfordringer er ansat fuld tid med maskinrengøring og pakkeri-opgaver. Og en mand i slut-20’erne fra Eritrea med dårligt dansk nu arbejder fuld tid i et byggemarked – ude i butikken.

Sådanne eksempler er der utallige af i samarbejdskommunerne - og på tværs af alle er hver tredje af deltagerne selvforsørgende i dag.

Projektet består ganske simpelt af praktik, undervisning og mentorstøtte - almene praksisser i mange kommuner. Nytænkningen ligger i kombinationen af et såkaldt place and train-forløb, en mentorordning og support til virksomhederne.

Spil på flere strenge i integrationsarbejdet  

Når integrationsindsatserne ikke virker for alle, skal der nye metoder til for at få udsatte flygtninge i arbejde. Har man kun én streng at spille på i integrationsarbejdet i kommunen, må man alt for ofte spille fallit over for den mest udsatte gruppe af flygtninge – og det koster. For os alle sammen.

Kommuner og alle fagpersoner, der arbejder med udsatte, vil gerne gøre, hvad de kan for at hjælpe de udsatte ledige. Men det kan være en ganske stor udfordring af holde fokus på de udsattes ressourcer. Men med vores projekt ser vi, at det rent faktisk kan lade sig gøre ved at tilpasse aktiviteterne individuelt og stille rimelige krav. Og det fokusskifte kan spille en central rolle i forbindelse med at inkludere flere udsatte på arbejdsmarkedet. 

Behold fokus på jobparathed

For at holde fokus på deltagernes jobparathed benytter vi i projekt Business Training to metoder. Dels en narrativ tilgang, hvor vi omskriver deltagerens billede af sig selv som meget syg og svag til et stærkere ressourcefokuseret perspektiv.

Dels en såkaldt neurosekventiel metode, der er afgørende, fordi arbejdsmarkedets krav om indlæring og refleksion er særligt svært for en hjerne, der har belastende oplevelser i bagagen – et traume, om man vil. Derfor er det nødvendigt at kunne tilpasse aktiviteter til den, så vi skaber de bedste forudsætninger for læring. Deltagerne selv har oplevet et skift fra at tale om traumer og skånehensyn til fokusere på sine egne ressourcer.

For bedre at kunne stille rimelige krav til deltagerne er der ansat en sundhedsfaglig medarbejder. På den måde forstår vi deltagernes sundhedsmæssige udfordringer, men kan også udfordre dem på deres egen sygdomsforståelse.

Det altafgørende for succes med projektet i de otte kommuner, det nu er afprøvet i, er, at hver konsulent arbejder med færre sager og dermed har mere tid til den enkelte. Den her gruppe udsatte flygtninge har brug for tæt opfølgning, hvis de skal tættere på arbejdsmarkedet. Opfølgning skal kunne ske op til flere gange om ugen. Gør vi det, kan vi til gengæld se, at det virker. 

Nytænkning af kendte metoder virker

Hvis flere udsatte flygtninge skal i arbejde, håber vi, at flere kommuner vil se mod projektets samarbejdskommuner, når der skal findes nye veje for at integrere de mest udsatte flygtninge.

Styrken ved projektets metode er, at den kombinerer velkendte metoder og ikke kræver store ændringer i den kommunale integrationsindsats. Med metoden får man en helhedsorienteret indsats, der viser sig særdeles effektiv til at få udsatte flygtninge i beskæftigelse. I kommunerne fortæller de virksomheder, der arbejder med deltagerne, at 80 procent af deltagerne udgør en reel arbejdskraft. De samme udsatte flygtninge, der stagnerede i standardtilbuddene.

Så lad os få alle med. Fortsæt det gode beskæftigelsesrettede integrationsarbejde til de stærke flygtninge, men nytænk de metoder, der skal få de svageste med. Det er altafgørende, hvis vi vil løfte fremtidens krav til integration. Tag håndklædet ud af ringen. Aktivér de udsatte flygtninge. Det kan lykkes!

Af Maja Gammelgaard, programansvarlig DRC Dansk Flygtningehjælp

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt