Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

KV21:
Faxe: S-spids væltet efter tillidsafstemning

KORT NYT12. MAR 2021 7.25
TEMA: KV21

FAXE: Efter intern ballade i Socialdemokratiet i Faxe Kommune er Christina Birkemose efter en tillidsafstemning blevet vraget som spidskandidat til KV21. Et flertal af de lokale partimedlemmer udtrykte mistillid, og partiet skal nu finde en ny borgmesterkandidat frem mod valget. Det skriver TV2 Øst.

Med stemmerne 101 mod 89 og seks blanke bakkede medlemmerne op om den mistillid, som byrådsmedlem Laura Vestina Andréa tidligere på måneden udtrykte over for Christina Birkemose som spidskandidat. Birkemose har været spidskandidat siden 2019, men den seneste tid er interne uenigheder og debatten om Birkemoses kandidatur taget til.

Tillidsafstemningen blev sat i gang mandag, efter at partiet på en næsten fem timer lang ekstraordinær generalforsamling i søndags drøftede Christina Birkemoses spidskandidatur. Afstemningen sluttede torsdag, hvorefter resultatet lå fast. Birkemose respekterer medlemmernes beslutning og tager den til efterretning, siger hun.

mh