FAVRSKOV: Et flertal i Favrskov Byråd bestående af Socialdemokraterne, SF og De Konservative er enige om et fælles udkast til budgetforslag, der skal skabe balance i økonomien senest i 2012, oplyser kommunen.
Favrskov Kommune er blandt landets billigst drevne kommuner, men har på trods af det en økonomisk ubalance på driften på cirka 100 millioner kroner årligt. Aftalen mellem de tre partier betyder derfor omfattende besparelser i Favrskov på 70 millioner kroner i 2011 og godt 100 millioner kroner i årene fremover.
Venstre og Dansk Folkeparti forlod forhandlingerne på byrådets budgetseminar fredag formiddag, og det ærgrer borgmester Nils Borring (S), at de ikke ville være med til en bred aftale.
Udover besparelser på driften indeholder budgetforlaget anlægsaktiviteter for 74 millioner kroner næste år, idet en del af reduktionerne på driften forudsætter nye anlæg for at blive realiseret.
Derudover er forligspartierne enige om at ansøge om at forhøje skatteprovenuet med 44,5 millioner kroner svarende til 0,8 procentpoint.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.