FANØ: Budgetaftalen blev i år uden De Konservative, men resten er med. Til gengæld er der en lidt større skattestigning end den, der blev aftalt i forlængelse af udligningsreformen i 2020.
Skattestigningen bliver på 0,23 procentpoint, som Indenrigsministeriet har givet lov til ad to omgange. Først 0,13 procentpoint som er det der følger af udligningsreformen, og dernæst 0,10 procentpoint fra en åben pujle.. Det betyder at der stadig er 0,13 procentpoint fra udligningsreformpuljen tilbage til en mulig yderligere skattestigning i 2024, men det tager dette års budgetaftale ikke stilling til.
Skattestigningen i 2023 begrænser sparebehovet en smule, men der er stadig mærkbare besparelser i aftalen. Blandt andet skæres der en mio. kr. i administrationen, og forældrebetalinger stiger for alle pasningsformer.
Partierne bag budgetaftalen er De Radikale, Venstre, Enhedslisten og Socialdemokratiet, i alt 8 af de 11 kommunalbestyrelsesmedlemmer. Budgettet andenbehandles og vedtages endeligt på kommunalbestyrelsesmøde 10. oktober.
Se budgetaftalen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.