
Af Knud Abildtrup
FANØ: I september lå Fanø også i den givtige ende af ledighedsstatistikken, men har til oktober taget et gevaldigt hop op på førstepladsen - foran Allerød, Billund, Hørsholm og Lemvig, der for tiden også ligger lunere i arbejdsløshedssvinget end så mange andre danske kommuner.
Den landsdækkende ledighedsprocent er nu opgjort til 6,1, men så er de aktiverede også talt med. Det er de endnu ikke i de kommunalt opdelte tal, som Statistikbanken fra Danmarks Statistik kan levere, så gennemsnittet for de - lavere - tal - er 3,6 pct.
Mapicture deler procenterne op kommunevis, og i den mere problematiske ende er det igen Ishøj, der ligger i bunden. I oktober med 6,8 pct. - lidt flere end i september, hvor de andre i 'bund tre' var København og Høje-Taastrup.
I oktober var de andre i 'bund tre' Lolland, der blev ramt af en Vestas-lukning, og Læsø, der med hele 2,2 procentpoint har taget et ordentligt spring fra nummer 56 ned som nummer 97 i rækken af kommuner.
Foto: http://www.flickr.com/photos/nmjj_sorensen/with/1171353167/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.