
Anledningen var et-årsdagen den 11. januar for at Menneskeretsdomstolen i Strasbourg dømte eksklusivaftalerne ulovlige.
28 procent svarer, at fagforeningspresset kommer fra arbejdsgiveren.
Kristelig Fagbevægelse mener, at det er ikke alene er i strid med ånden om, at alle skal have ret til frit at vælge fagforening - det kan desuden være i konflikt med den offentlige lighedsgrundsætning om, at det offentlige skal behandle alle lige.
Ministeren må gribe ind
Kristelig Fagbevægelse finder oplysningerne så alarmerende, at den ansvarlige minister må gribe ind, og skriver i et brev til indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at han bør "igangsætte de nødvendige initiativer for at sikre, at Menneskerettighedsdomstolens intentioner også gennemføres i forbindelse med den nye strukturreform", da "tiden nu er inde til, at der endeligt gøres op med den helt urimelige forskelsbehandling i den offentlige sektor."
Løn efter fagforeningsbogen
Gallup har også spurgt offentligt ansatte, om de tror, at deres valg af fagforening har betydning for mulighederne for at få de individuelle løntillæg, der er en del af ny løn-systemet. Det tror 66 procent.
- Det er helt absurd. Som om kvalifikationer og præstationer skulle have noget at gøre med, hvilken fagforening man er medlem af. Medlemskab af den overenskomstbærende fagforening må ikke opfattes som et password til at få del i de individuelle løntillæg. Så betyder administrationen af ny løn fagforeningstvang ind ad bagdøren, siger Kristelig Fagbevægelses landsformand Søren Fibiger Olesen.
/mel
(Foto: digital_a)
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.