HOVEDSTADEN: Privathospitalerne behandler stadig færre patienter på det offentlige sundhedsvæsens regning, viser nye tal fra Region Hovedstaden.
Fra 2010 til 2011 er det offentliges betaling til privathospitaler faldet med hele 25 pct. - til 220 mio. kr. i hovedstadsregionen. Samtidig er antallet af offentligt henviste patienter til behandling på privathospitaler i Region Hovedstaden dykket med 15 pct., skriver Berlingske.
I Danske Regioner forventer man, at udviklingen i hovedstadsområdet afspejler et tilsvarende fald i resten af landet, og formand, Bent Hansen (S), hilser udviklingen velkommen:
- Krisebevidstheden er virkelig slået igennem i sundhedsvæsenet. Det indebærer også, at vi må holde igen med de offentligt finansierede aktiviteter på privathospitalerne, siger han.
Faldet i de offentlige udgifter skyldes, at det efter et politisk indgreb er blevet sværere at blive indstillet til en operation. Det gælder især på fedmeområdet, hvor antallet af dyre operationer på privathospitalerne er styrtdykket med hele 60 pct. i Region Hovedstaden.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.