På få år er antallet af almene familieboliger med en husleje på maksimalt 3500 kroner blevet halveret. Det viser tal fra Kommunernes Landsforenings (KL) magasin Momentum. Det udfordrer flere kommuner, når de skal finde boliger, der kan anvises til hjemløse borgere.
Ifølge hjemløsereformen skal borgerne i egen bolig, før de kan få hjælp til sociale udfordringer. Det princip kaldes også housing first.
- Udgangspunktet er housing first, så det allerførste, vi skal gøre, er at tilbyde hjemløse borgere en bolig. Men det kan vi jo ikke, hvis der ikke er egnede boliger til rådighed, siger TinaMaria Larsen, som er centerchef i Center for Sociale Indsatser i Aalborg Kommune, til Momentum.
Det betyder også, at det er sværere at sætte gang i andre indsatser i reformen, lyder det. På landsplan er antallet af almene familieboliger med en husleje på under 3500 kroner gået fra 41.000 i 2021 til lidt over 20.000 i 2024.
I hjemløsereformen er en bolig med en husleje på 3500 kroner defineret som en billig bolig. Men boligorganisationerne tilbyder også, at kommunerne kan anvise andre boliger, som er over den grænse.
Ifølge Eva Stokbro Jensen, der er centerchef i Københavns Kommunes socialforvaltning, har man i 2024 sendt 65 boliger tilbage til boligorganisationerne, som havde en husleje på mellem 7000 og 10.000 kroner.
Hun siger til Momentum, at det oftest er fordi, at huslejen er for dyr. Desuden har kommunerne mistet muligheden for at bruge en særlig støtte til kontanthjælpsmodtagere med høje udgifter.
Der findes også et statsligt tilskud til permanent nedsættelse af huslejen, men det er for lavt til at give mening i København, siger Eva Stokbro Jensen.
Hos BL - Danmarks Almene Boliger er viceadministrerende direktør Solveig Råberg Tingey ifølge Momentum enig i, at tilskuddet ofte er for lavt til at bygge billige boliger for.
Hun understreger samtidig, at boligorganisationerne i udgangspunktet altid sender hver fjerde bolig videre til kommunerne.
/ritzau/
Opdateret 07.12
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
