følge Danske Regioners planer skulle det Fælles Medicinkort være i brug på hospitaler og lægekonsultationer over hele landet ved udgangen af 2012, men flere steder volder sikkerheden stadig så store problemer, at den fulde implementering endnu engang må udskydes.
Et af de steder, hvor fremtidsudsigterne for medicinregistreringen stadig er usikker er Region Hovedstaden, som i april måtte droppe at bruge det Fælles Medicinkort kun fire måneder efter det var påbegyndt, på grund af problemer med overmedicinering. Regionen oplyser til dk-sundhed, at det endnu ikke står klart, hvornår det igen vil blive indført, men at det ikke bliver i 2012.
Også i Region Syddanmark er meldingen, at flere af hospitalerne ikke kan nå det til årsskiftet.
- Den tekniske udbredelse kommer til at foregå fra nu af og frem til næste sommer, men der er en kæmpe udfordring i at få det bragt til anvendelse, når det tekniske først er på plads, siger Sundhedsdirektør Per Busk og peger på, at store dele af almen praksis stadig mangler at få installeret det Fælles Medicinkort.
Danske Regioner ser netop de praktiserende lægers manglende brug af medicinkortet som en af de primære forhindringer for at medicinkortet kommer til at fungere optimalt. De praktiserende læger selv mener dog, at regionerne også har et ansvar for forsinkelserne.
Læs hele historien på dk-sundhed
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.