Af Knud Abildtrup
'Hvorfor skal der være 98 offentlige kontorer her i landet, der hver især skal kunne afgøre, om danskerne er fyldt 65 år eller ej', spurgte finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) retorisk på Kommunaløkonomisk Forum, KØF, i Århus i sidste uge.
Han sigtede dermed til forhandlingerne om - p.t. - fem kommunale, administrative sagsområder, ministeriet har ytret ønske om at overtage til et central, statsligt kontor:
- Børnebidrag
- Folkepension
- Barselsdagpenge
- Fripladstilskud
- Boligstøtte
- Vi vil først og fremmest arbejde på at sikre et kommunalt myndighedsansvar, siger KL-formand Erik Fabrin (V), som sammen med KL-bestyrelsen har et svar klar, hvis eller når Claus Hjort henvender sig igen.
På KØF var der røster - bl.a. fra kommunaldirektør-side - fremme om, at det havde været gavnligt, hvis kommunerne selv havde været mere fremme i skoene på sager som denne, hvor det er oplagt, at der er et potentiale for effektivisering.
- Hvis staten lægger det hele ind under f.eks. SKAT, så mister borgeren jo helt den dimension, der var afgørende for strukturreformen - 'én indgang til det offentlige'. Det er vigtigt, at det fortsat handler om at kunne hjælpe borgeren, der træder ind på det kommunale borgerservice-kontor.
For at imødegå den totale statslige centralisering vil KL altså gå i forhandling om et antal fælleskommunale samarbejder til at tage sig af den objektive sagsbehandling - den såkaldte 'back-office-funktion':
- Det kunne være højst fem centre, vurderer Fabrin, der understreger, at der lige nu og her slet ikke er tale om forhandling af de eventuelle centre. Men flere end fem bør der ikke være - for at der kan blive tale om stordriftsfordele, vurderer KL-formanden.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.