Andelen af ældre patienter på private sygehuse er markant lavere end andelen af ældre patienter på offentlige sygehuse. I 2007 var 12 pct. af patienterne på private sygehuse 75 år eller ældre. På de offentlige sygehuse var det 23 pct. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Også børn er i mindre grad en del af patienterne på de private sygehuse end på de offentlige. Kun 2 pct. af patienterne på de private sygehuse var under 15 år mod 12 pct. på de offentlige.
Der var 15.000 indlæggelser på private sygehuse i 2007 - svarende til kun 1,4 pct. af samtlige indlæggelser. Tre fjerdedele af indlæggelserne på de private sygehuse var betalt af patientens bopælsregion, og hver femte var forsikringsbetalt.
Patienter indlagt på private sygehuse har i højere grad en erhvervsuddannelse end patienter indlagt på de offentlige sygehuse. Således vedrørte syv ud af ti indlæggelser blandt 20-64-årige på de private sygehuse patienter med en uddannelse. Til sammenligning vedrørte kun seks ud af ti indlæggelser på de offentlige sygehuse patienter med en uddannelse. Mønstret er ens for mænd og kvinder.
Der er forskel på diagnosemønstret mellem private og offentlige sygehuse. Mest markant er diagnosen sygdomme i knogler, muskler og bindevæv (fx slidgigt i hofte, knæ og rygsøjle), som vedrørte 40 pct. af indlæggelserne på private sygehuse, mens det kun vedrørte 6 pct. af indlæggelserne på offentlige sygehuse. Desuden behandlede private sygehuse kun i begrænset omfang patienter med diagnoser i gruppen symptomer og mangelfuldt definerede tilstande (fx smerter, feber og besvimelse). Indlæggelser med disse diagnoser sker nemlig typisk akut.
Patienter på private sygehuse betaler enten behandlingen selv, får den betalt af bo-pælsregionen eller får den betalt af et forsikringsselskab. Blandt patienter, hvor be-handlingen var betalt af bopælsregionen, blev hver tolvte - eller 8 pct. - behandlet for ernærings- og stofskiftesygdomme. For næsten alle i denne gruppe var der tale om ki-rurgisk behandling for fedme.
Blandt patienter, der selv betalte for behandlingen på et privat sygehus, kom 22 pct. i diagnosegruppen undersøgelser, forebyggende foranstaltninger. For en stor dels ved-kommende drejede det sig om brystoperationer og fedtsugninger.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.