Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

EU sikrer sig yderligere 1,8 milliarder doser fra Pfizer

KORT NYT23. APR 2021 13.44

EU-Kommissionen har indgået en aftale med BioNTech og Pfizer om levering af yderligere 1,8 milliarder vaccinedoser. Det oplyser EU-Kommissionen til Reuters.

Tidligere har EU indgået to kontrakter med BioNTech og Pfizer for i alt 600 millioner doser. EU har haft mange problemer med leveringer af de forskellige vacciner mod coronavirus. Men vaccinen, der er udviklet af tyske BioNTech, har været den mest stabile.

De seneste dage har man blandt EU-landene og i EU-Kommissionen overvejet, om man skal anlægge retssag mod AstraZeneca. AstraZeneca har ikke leveret som aftalt i kontrakten. Der er dog ikke truffet en beslutning om sagsanlæg endnu.

Ritzau