EU-ekspert: Danmark kan få rabat uden støttetab

Danmark bør nå målet om en EU-rabat på en milliard kroner. Og det kan ske uden at blive beskåret i EU-midlerne. Det vurderer EU-ekspert Peter Nedergaard, som er professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

- Det ville være tudetosset at give afkald på udbetalinger fra EU, siger han.

- Jeg kan ikke se, at rabatten bør få nogen som helst betydning for udbetalingen.

Han henviser til, at Danmark er blandt de lande, som giver mest til EU ift., hvad landet får igen. De seneste beregninger fra 2010 viser, at Danmarks nettobidrag var på 4,5 mia. kr. Derfor bør Danmark heller ikke få færre midler til rådighed, siger Peter Nedergaard.

Sveriges landdistrikter tabte ikke støtte
En del EU-iagttagere spekulerer ellers i, om Danmark bliver nødt til at give afkald på en andel af EU-støtten for at få rabatten. Som Sjælland EU Nyt tidligere har beskrevet, er det bl.a. landdistriktsmidler og udviklingsstøtten til danske regioner, som risikerer at blive beskåret, fordi de rige EU-lande vil spare på budgettet. Men landdistrikterne burde altså ikke få færre EU-midler til vækst, beskæftigelse og kultur, når den flerårige budgetramme for 2014-2020 er forhandlet på plads, vurderer professoren.

- Det var ikke sådan, det foregik i Sverige, da de fik deres rabat. De fik oven i købet bedre forhold for landdistrikterne, siger Peter Nedergaard, der primært forsker i EU-integration og international politisk økonomi og har skrevet flere bøger og videnskabelige artikler samt skrevet ph.d. om markedsintegration i EU.

Uenighed om Danmarks chancer
Marlene Wind, EU-ekspert og professor ved Københavns Universitet, sagde for en måned siden til Jyllands-Posten, at det er usandsynligt, at Danmark fremover kommer til at betale mindre til EU.

'Der er en kæmpe ballade i øjeblikket om strukturfondsmidlerne, og så er det svært at se, hvordan rige bidragydere som Danmark skal kunne slippe billigere. Jeg tror ikke, at Danmark får rabatten,' udtalte hun.

Nogle iagttagere mener, at Danmark risikerer, at de øvrige EU-lande designer kriterierne for EU-støtte, så Danmark får mindre som betaling for rabatten. Andre lande, eksempelvis Polen, er allerede blevet ramt af specialsammenstrikkede kriterier. Andre siger, at det er svært at sætte kriterier, der kun specifikt rammer Danmark. Eksempelvis ville det også ramme Frankrig, hvis Danmark skulle have mindre landbrugsstøtte, lyder en vurdering.

Veto-kortet skal på bordet
Lande med store nettobidrag som Storbritannien, Tyskland, Nederlandene, Østrig og Sverige modtager allerede rabat. Det vil sige, at det er dyrere for Danmark at være medlem af EU end de nævnte lande, og at Danmark i praksis betaler for deres rabat.

- De danske regeringer har hidtil haft den holdning, at rabatterne burde afskaffes, og derfor kunne vi ikke selv kræve rabat. Men efter min opfattelse er vi blevet snydt, siger Peter Nedergaard.

Han mener, at den danske regering skal spille med musklerne og true med veto, hvis kravet om en milliardrabat bliver mødt med modstand. Et veto vil betyde, at EU's flerårige budgetramme falder til jorden.

- Danmark har god grund til at være en hård spiller. Vi skal turde det ligesom Sverige. Danmark skal ikke begynde at ryste i bukserne, siger Peter Nedergaard.

Den danske regerings primære mål er at betale en milliard kroner mindre om året til EU. Derudover arbejder Danmark for at få flyttet penge fra landbrugsstøtten over til forskning og infrastruktur, som skal sikre vækst og beskæftigelse i Europa. Men Peter Nedergaard spår ikke Danmark store chancer ift. omfordelingen af budgettet på grund af de stærke interesser i landbruget. Derfor bør den danske regering gå efter milliardrabatten uden at blive beskåret i EU-tilskuddene på andre områder, mener han.

Fakta:
EU-udgifter og indtægter
Danmark er det EU-land, der betaler mest til EU pr. indbygger. Den danske regering ønsker derfor en EU-rabat på en milliard kroner årligt.
Storbritannien, Tyskland, Østrig, Sverige og Holland modtager også en rabat, fordi de ligesom Danmark betaler betydeligt mere til EU, end de får igen. I 2010 (seneste opgørelse) betalte Danmark 17,7 mia. kr. til EU og fik 11,4 mia. kr. tilbage.
EU-iagttagere vurderer Danmarks milliardrabat som realistisk at opnå, men det kan betyde færre EU-midler til Danmark.

Mindre og grønnere landbrugsstøtte
Ifølge den danske regering er landbrugsstøtten for stor og ikke miljøvenlig nok. Landbrugsstøtten udgør lige nu en tredjedel af EU's årlige budget, dvs. 440 mia. kr.
Danmark ønsker at reducere støtten til fordel for forskning, uddannelse og infrastruktur, som skal skabe vækst og beskæftigelse. Desuden skal støtten blive grønnere og øremærkes miljø og natur, mener regeringen.

Mere forskning og uddannelse
Forskning og uddannelse i Europa bidrager mere til vækst end landbrugsstøtte, vurderer den danske regering. Derfor ønsker Danmark at flytte penge fra den direkte landbrugsstøtte over til forskning og uddannelse. Dette kalder regeringen for en modernisering af budgettet.
Omkring en ud af 10 euro af EU's samlede budget går til forskning og uddannelse.

Bedre infrastruktur
Infrastrukturen er en meget vigtig komponent i både EU og Danmark, vurderer regeringen. Det kan både være fysisk infrastruktur af veje og toge, men også udrulning af bredbånd.
I Danmark har vi særligt interesse i Femern-tunnelen, som skal skabe arbejdspladser, billigere transportomkostninger og lettere adgang til de europæiske markeder. Den danske regering har haft mindre fokus på EU-støtte til it-infrastruktur.