
I den seneste uge er tre nye politiske valgforbund konfirmeret - i Esbjerg, Mariagerfjord og Sorø.
I Esbjerg har Henrik Vallø (Borgerlisten, eks-K) nu også sat sin underskrift, så hele syv partier er med i et stort blåt valgforbund, skriver JydskeVestkysten. Dermed har den blå blok taget ved lære af stemmespildet fra KV17, hvor det var lige til øllet, at kommunen kunne bevare V-borgmester.
Der var to borgerlige valgforbund – V-DF-LA-Borgerlisten og så K-NB, og dermed tabte hele blokken i omegnen af et mandat på gulvet, men nu er der altså gjort fælles sag mellem alle seks partier samt Esbjerglisten repræsenteret ved Hans K. Sønderby, tidligere DF.
V og DF tog initiativet til samlingen af partierne, hvoraf NB og LA ikke er i byrådet. S-spids Jakob Lykke oplyser til avisen, at der arbejdes på et valgforbund mellem S-SF-EL-R. Alternativet, der også var med ved KV17, er siden nedlagt som parti i Esbjerg.
Fra Mariagerfjord oplyser Fjordavisen, at LA og KD, der i dag ikke er i byrådet, er gået i valgforbund med K, der har en enkelt ud af de 29 pladser.
Ved KV17 var de tre små partier også i valgteknisk samarbejde med de to store borgerlige, V og DF, der fik henholdsvis 12 og tre pladser, men de små har nu altså revet sig løs. Som avisen skriver, er de "små partier tidligere blevet spist op".
I Sorø er der også et valgforbund for de mindste etableret. Ifølge sn.dk er R og KD gået sammen for "at styrke den politiske midte og det brede samarbejde" og er åbne over for flere.
Ved KV17 var de to partier også i et midter-valgforbund med ALT. Og alliancen gav et mandat hver til R og ALT og ingen til KD. I juli 2019 skiftede Niels Aalbæk Jensen fra ALT til R, da han mente, partiet rykkede sig for meget til venstre.
Men i oktober 2020 brød både han og Pia Hvid med R og har siden repræsenteret en lokaliste, Frigængerne, i byrådet. Det skete i protest mod valget af Sascha Fich som ny R-spids.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.