Et liv i almindelighed - er vel ikke så almindeligt

Af Paul Hegedahl

Bent Vinn Nielsen:
'Et liv i almindelighed';
Gyldendal, København 2010.
211 s., hft., 14 x 21 cm.
Kr. 179,00 inkl. moms.
ISBN: 978-87-02-04632-8.

'- - - Jeg er født i 1903, Møller. Så har man set meget, men der er nu alligevel noget, man ikke kan forstå.
  Vi kan prøve, Møller. Andet kan jeg ikke love. Måske går det, måske går det ikke, Tingesten kan du sætte på bordet. Du behøver ikke fortælle mig, hvad den hedder, og det nytter heller ikke noget, hvis du fortæller mig om det, den kan. Men jeg har ikke lyst til at høre min egen stemme, så du må tage den med dig, når du går.
  Pia huskede mig på det i morges. Det bliver spændende, Enevoldsen, sagde hun. Hun synes, jeg taler for lidt til daglig. Du taler aldrig med nogen, Enevoldsen, siger hun. Eller snakker, hun siger snakker.
  Du snakker heller aldrig med nogen, dit gamle hoved. Sådan kan hun godt får sig til at sige til mig. Det morer mig nu bare, der er ikke ondt skabt i Pia Svendsen. Jenny besøger mig da ellers næsten hver dag - hende kender du jo, Møller. Hun er vist din kones veninde, i alt fald har jeg tit set dem sladre sammen, sådan som kvinder gør.
  Det er ikke noget, der ændrer sig. Man kan høre det på den søde knevren, om kvinderne er veninder. Din kone hedder Emma, jeg kender hende godt. Hun er en kvinde, der får noget fra hånden, det kan man da se. Så du har vel ikke noget at beklage dig over, Møller?
Jenny, det er min yngste. Hun var efternøleren.
  En sjælden gang kommer mit barnebarn, jeg ved ikke, om du har set ham. Han hedder Herman. Ved et pudsigt tilfælde, Møller, er Jenny og Herman nøjagtig lige gamle, født samme år, 1951.
  Moster og nevø. Det ser man vel ikke så tit.
Herman er næstældste søn af min ældste datter.
  Lore. Hun bor i Jylland.
Og så taler jeg da af og til med Kaj med C og i ude på svalegangen.
  Så lidt selskab har jeg da. Men jeg er glad for dit besøg, jeg vidste ikke noget om, at kommunen også tilbyder selskab. Rodetoft, det var det, han hed. Manden, der har skrevet brevet under.
  Kommunens konsulent.'

  Skat Enevoldsen er 96 år, klar i hovedet i sine meninger og sit syn på livet. Både det her og nu - og det han har levet. Han bor på plejehjem, hvor han sidder og læser Hamsun og Strindberg. James D. Møller, som er pensionist, bliver hans besøgsven. Nu har Møller fået den idé, at lade Enevoldsen fortælle til en båndoptager - en tingest.

Enevoldsen kommer fra Haderslev, blev udlært som skrædder og fik arbejde i Vordingborg. Det er lidt af et tilfælde, at han ender som bondemand. En dag smider konduktøren ham af toget, fordi han har været involveret i et skænderi. På Borup Kro drikker han sig fuld og bliver lænset for alle sine penge. Til gengæld tager kropigen Edith sig kærligt af ham. Før han får set sig om, er Skat blevet landmand på Falster, 'hverken landmand af sind eller af lyst, ‘ som han siger; men Edith var bondedatter. Uanset han er blevet landmand og af de andre landmænd kaldes 'Skrædderen fra helvede'; 'Den Sorte' og 'Tateren' og betragtes som en laps, bliver han valgt til formand for den lokale landmandsforening - men er i bund og grund, som han kalder det 'mest byfolk'.

Efter Ediths død ender han så på plejehjem. Her fortæller han til 'tingesten' både om sit syn på her og nu på de personer, han har kontakt med og om sit liv og sin familie - om sin søn, der tog sit eget liv. Om sine døtre og resten af familien. Har han været en brutal og enerådig hersker i familien? Men, han har altid ønsket at skille sig ud: 'Det er aldrig blevet så meget i stort, men måske betyder det ikke så meget. Jeg har skilt mig ud i det små, det er nok vigtigere.' Og han harcelerer - kontant og klartseende - over, at de unge gerne vil være 'stjerner'. Det har han set (han har nok set 'X-factor' og alle de lignende programmer). 'Men jeg synes nu ikke, de skiller sig ud. Jeg synes de efteraber.'

Det er et liv i almindelighed, der fortælles om, om hvordan tilfældigheder, der bestemmer, hvordan det hele kommer til at gå. Men alligevel er det nok ikke så almindeligt. Der er store og stærke følelser på spil på en måde, der er unik for hvert enkelt menneske.

'Enevoldsen havde været en enspænder. Ikke fordi han ikke ville snakke med folk, men han var kræsen, det kunne man godt mærke. Og de fleste havde han ikke særlig høje tanker om. Det ville være synd at sige. Derfor studsede jeg selvfølgelig over, hvor mange, der absolut ville med til hans begravelse. - - - Der var tale om et rent tilløbsstykke, det kan man roligt sige, næsten et folkemøde', fortæller James D. Møller til sidst.

Et erindringsbibliotek
I de afsluttende afsnit, hvor det er James D. Møller, der kommer til orde, fortæller han om det at være besøgsven og om det ikke altid gnidningsfrie forhold til kommunen. Han foreslår også, at der af alle disse båndoptagelser fra besøgene bliver lavet et erindringsbibliotek. De gamles efterladte ville sikker blive glade for sådan ét, siger han: 'De vil kunne lære deres gamle at kende, høre historier, de måske aldrig har hørt før. Sådan som det moderne liv er blevet, er der bare ingen, der giver sig tid til det. Hvis man lavede sådan et bibliotek, så ville man kunne låne cd-rommerne ud.'

Nu har Bent Vinn Nielsen - i fiktionsform - vist mulighederne. Og at ideen er særdeles brugbar fremgår jo også af, at der netop er blevet afsluttet et andet - stort - værk, der er bygget op efter helt den samme læst. Det handler om bogserien 'Både-Og mandag' til 'Både-Og-fredag', i alt fem bøger i filosofi/fiktion-form skrevet af Jesper Knallhatt alias Lene Andersen, forfatter og forlægger, Det Andersenske Forlag. De fem bøger er bygget op som en samtale/interview mellem den fagre freelance-journalist Tenna E. Rasmussen, som plejer at skrive om boligindretning og kendte mennesker i damebladene og pensionisten Cornelius Magnussen, oprindelig reklamemand, senere tv-producer af en politiserie, som havde stor succes, men som han selv omtalte med mindre pæne ord. Den gav imidlertid anledning til, at han interesserede sig mere for en række videnskaber, filosofi og religion - og det førte igen til, at han udviklede sig til en vrissen eremit, som efter et pinligt rideuheld og en skilsmisse blev anbragt i en kørestol og på et psykiatrisk plejehjem - som han i sidste bind er ved at blive udskrevet fra. Det er en særdeles mundret samtale, hvor der i høj grad er noget at komme efter.

Både Skat Enevoldsen i 'Et liv i almindelighed' og Cornelius Magnussen i 'Både-Og' er på en gang misantropiske og livskloge - og udtaler gerne deres meninger om alt og alle. Det er fiktion - men kan givet findes i det virkelige liv. Meninger og holdninger, det er værd at lytte til - og tænke over.

Det er jo ikke sjældent, at kunsten/litteraturen peger på en udvikling, en mulighed, der er værd at føre ud i praksis. Foreløbig kan man jo så glæde sig over de to bogværker - og livet i almindelighed her hvor sommeren stunder til og giver forhåbentlig giver tid til gode læseoplevelser.

Om forfatteren
Bent Vinn Nielsen (1951 -), fra 1966 - 1978 beskæftigede han sig med forskelligt ufaglært arbejde, indtil han debuterede med romanen 'Arbejdssky' i 1978. Siden er udkommet næsten 20 bøger og desuden har han skrevet en række radio- og tv-spil.

Bent Vinn Nielsen har modtaget en lang række stipendier, legater og priser, bl.a. Martin Andersen Nexø-legatet, Kritikerprisen, Statens Kunstfonds livsvarige ydelse samt Søren Gyldendal-prisen 2001 samt Det Danske Akademis Store Pris i 2006. Han er tidligere formand for Statens Kunstfonds litterære udvalg.

Supplerende links
http://www.kulturkapellet.dk/fiktionsanmeldelse.php?id=164

http://bog.guide.dk/Roman/Bent%20Vinn%20Nielsen/Parliv%20%26%20erotik/Samfund/Moral%20%26%20etik/Bent_Vinn_Nielsen_Et_liv_i_almindelighed_2028497
Om Bent Vinn Nielsen

http://www.information.dk/225568
Karen Syberg: 'Jeg kan arbejde de fleste steder, bare der ikke er bjerge'. Et interview med Bent Vinn Nielsen, Information 25. februar 2010.

http://www.dknyt.dk/sider/artikel.php?id=47909&kat=27
Anmeldelse af Jesper Knallhatt / Lene Andersen:'Baade-Og a Jesper Knallhatt. 5. del - Fredag. Hva saa?'

http://www.voreshverdag.dk/boger-om-born-familier-og-livsstil/267-et-liv-i-anmindelighed.html
En grundig og særdeles positiv anmeldelse af 'Et liv i almindelighed'