Et hul i husrækken er ikke bare et hul

VIBORG: - Planlovens bestemmelser om, hvad man kan bygge i landzone er meget restriktive, og det har et flertal i Natur- og Miljøklagenævnet nu understreget. Det vil vi naturligvis tage til efterretning, men det ærgrer os, at konsekvensen må blive, at det stort set ikke er muligt at give tilladelse til nye boliger i de helt små bysamfund i kommunen, siger Jens Ravn (S), der er formand for Klima- og Miljøudvalget.

Klima- og Miljøudvalget gav i foråret 2011 tilladelse til at opføre en ny bolig i Fårup, som er en af kommunens mindste landsbyer. Viborg rummer 71 landsbyer i landzone, og 48 af dem er afgrænset i kommuneplanen. Det vil sige, at kommunen har besluttet, hvordan den ønsker, at landsbyen skal udvikle sig, idet der må bygges inden for afgrænsningen, men ikke udenfor.

For de resterende 23 landsbyer, herunder Fårup, er der ikke planlagt nogen udvikling. Her er det kommunens politik, at der kun kan bygges ved at udfylde 'huller' inde i landsbyerne.Begrundelse for, at kommunen gav tilladelse til et nyt hus i Fårup er netop, at der er et 'hul' i husrækken langs Fårupvej.

- Klima- og Miljøudvalget vil gerne give de små bysamfund mulighed for, at der kan bygges enkelte nye boliger i de 'huller', der måtte være mellem de eksisterende boliger. Derfor har vi givet tilladelse i dette tilfælde i Fårup, siger Jens Ravn.

Danmarks Naturfredningsforening klagede imidlertid over tilladelsen. Foreningen mener ikke, at et nyt hus i Fårup er i overensstemmelse med kommunens planlægning, og at der heller ikke er tale om huludfyldning, idet der ikke er bebyggelse på alle sider af den grund, hvor det nye hus ønskes opført.

Natur- og Miljøklagenævnet har nu afgjort sagen og giver Naturfredningsforeningen medhold. Dermed falder Viborg Kommunes tilladelse bort.

ka