ESBJERG: Fremover skal der være en fælles administration per direktørområde i Esbjerg Kommune, oplyser JydskeVestkysten. Børn & Kulturforvaltningen deles op, så arbejdsbyrden fordeles mere ligeligt mellem direktørerne.
Således forbliver den hidtidige direktør Jørn Henriksen på området med skoler, dagpasning, SSP & Forebyggelse, og han skal også fortsat være i spidsen for kulturområdet. Direktøren for Borger & Arbejdsmarked, Lise Plougmann Willer, overtager det børnesociale fagområde. Fritidsområdet rykkes til Sundhed & Omsorgs-forvaltningen med direktør Arne Nikolajsen i spidsen.
Politikerne beholder deres ansvarsområder, men to udvalg vil fremadrettet skulle serviceres af to direktører og ledende medarbejdere fra to forvaltninger. Det gælder Børn & Familieudvalget, hvor Lise Willer fremover vil sidde med sammen med Jørn Henriksen, og det gælder Kultur & Fritidsudvalget, hvor direktør Arne Nikolajsen også vil danne par med Jørn Henriksen.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.