Aars Boligforening har betalt kommunens tilskud via en højere grundpris
Af Thomas Jensen
VESTHIMMERLAND: S-politikeren og medlem af boligudvalget, Bjarne Laustsen, ville i et åbent samråd tirsdag eftermiddag med velfærdsministeren have at vide, om det er en lovlig fremgangsmåde Vesthimmerland har benyttet sig af? Og om det er i orden, at kommunen læsser sine udgifter over på lejerne?
I november sidste år kom det frem, at Aars Boligforening har betalt kommunens tilskud via en højere grundpris.
- Over en årrække har kommunen købt ledige byggegrunde af Sparekassen Himmerland for derefter at sælge dem videre til Aars Boligforening. På den måde har kommunen høstet indtægter på små 25 mio. af fire omgange, men de fire grunde har kun kostet ca. 12 mio. kr. Formålet har åbenbart kun været at skabe en dobbeltfortjeneste, siger Bjarne Laustsen.
Han mener, det er en metode, der minder om kreativ bogføring som Brixtofte brugte i Farum.
Grundpris skal være lig markedspris
Loven er ganske klar - grundprisen skal være lig med markedsprisen, altså hvad grunden er værd i handel og vandel. Når Vesthimmerland således har solgt en grund videre med en fortjeneste på 13 mio., så må man konkludere flere ting, mener Bjarne Laustsen.
- Enten er garanterne eller pengeinstituttets ejere blevet snydt, for de har fået for lidt for deres grund. Eller også er boligforeningen og de kommende lejere blevet ført bag lyset. De må nemlig betale en overpris fremover, fordi de af deres husleje skal være med til at finansiere en højere pris for grunden end markedsprisen.
Vesthimmerlands Kommune har så ikke bare sparet penge på kort sigt. Det er meget mere udspekuleret. For loven om almene boliger bestemmer, at det beløb kommunen indskyder i Landsbyggefonden, som formidler den kommunale grundkapital til boligafdelingen, er rente- og afdragsfrit i 50 år. Men når afdragsfriheden falder væk engang i fremtiden, får kommunen indfriet det lån, som kommunen oprindeligt har opkrævet hos boligforeningen.
Lejere taget ved næsen
Ydermere bliver lejerne taget ved næsen økonomisk, mener S-politikeren.
- Den kommunale grundkapital er fastsat til 14 pct. af finansieringen. Kommunen har opkrævet midlerne på forhånd hos den, der skal modtage lånet. I denne byggesags byggeregnskab indgår der 14 pct. af hele anskaffelsessummen, som ikke har noget med anskaffelsessummen at gøre. Lejerne kommer altså til at betale husleje på baggrund af en anskaffelsessum, som er 14 pct. højere end byggeriets faktiske pris. Kommunen får dækket sin grundkapital to gange, først ved at sælge grunden til overpris, og dernæst om en årrække, når lånet bliver betalt tilbage, siger Bjarne Laustsen.
Det er også stærkt konkurrenceforvridende overfor andre kommuner, der selv tager penge op ad lommen for at finansiere almene boliger, og det er vel at mærke også konkurrenceforvridende inden for den enkelte kommune. For på den måde bliver Aars styrket på bekostning af fx Farsø, Løgstør og Aalestrup, mener Bjarne Laustsen.
Er du tilfreds med ministerens svar i samrådet?
I betragtning af det i 2003 kom frem, at en lignende fremgangsmåde i Fjerritslev Kommune var ulovlig ifølge erhvervs- og økonomiminister Bendt Bendtsen, så er det for slapt, at velfærdsministeren ikke har undersøgt sagen nærmere. Nu vil hun sætte en undersøgelse i gang ved at ringe rundt til borgmestre og høre, om de har gjort noget lignende. Det er ikke godt nok, siger Bjarne Laustsen.
Han vil nu afvente svaret fra Tilsynet, om Vesthimmerland har taget en for høj pris.
- Er det tilfældet har vi behov for en opstramning på området med endnu klarere regler, siger Bjarne Laustsen
VESTHIMMERLAND: S-politikeren og medlem af boligudvalget, Bjarne Laustsen, ville i et åbent samråd tirsdag eftermiddag med velfærdsministeren have at vide, om det er en lovlig fremgangsmåde Vesthimmerland har benyttet sig af? Og om det er i orden, at kommunen læsser sine udgifter over på lejerne?
I november sidste år kom det frem, at Aars Boligforening har betalt kommunens tilskud via en højere grundpris.
- Over en årrække har kommunen købt ledige byggegrunde af Sparekassen Himmerland for derefter at sælge dem videre til Aars Boligforening. På den måde har kommunen høstet indtægter på små 25 mio. af fire omgange, men de fire grunde har kun kostet ca. 12 mio. kr. Formålet har åbenbart kun været at skabe en dobbeltfortjeneste, siger Bjarne Laustsen.
Han mener, det er en metode, der minder om kreativ bogføring som Brixtofte brugte i Farum.
Grundpris skal være lig markedspris
Loven er ganske klar - grundprisen skal være lig med markedsprisen, altså hvad grunden er værd i handel og vandel. Når Vesthimmerland således har solgt en grund videre med en fortjeneste på 13 mio., så må man konkludere flere ting, mener Bjarne Laustsen.
- Enten er garanterne eller pengeinstituttets ejere blevet snydt, for de har fået for lidt for deres grund. Eller også er boligforeningen og de kommende lejere blevet ført bag lyset. De må nemlig betale en overpris fremover, fordi de af deres husleje skal være med til at finansiere en højere pris for grunden end markedsprisen.
Vesthimmerlands Kommune har så ikke bare sparet penge på kort sigt. Det er meget mere udspekuleret. For loven om almene boliger bestemmer, at det beløb kommunen indskyder i Landsbyggefonden, som formidler den kommunale grundkapital til boligafdelingen, er rente- og afdragsfrit i 50 år. Men når afdragsfriheden falder væk engang i fremtiden, får kommunen indfriet det lån, som kommunen oprindeligt har opkrævet hos boligforeningen.
Lejere taget ved næsen
Ydermere bliver lejerne taget ved næsen økonomisk, mener S-politikeren.
- Den kommunale grundkapital er fastsat til 14 pct. af finansieringen. Kommunen har opkrævet midlerne på forhånd hos den, der skal modtage lånet. I denne byggesags byggeregnskab indgår der 14 pct. af hele anskaffelsessummen, som ikke har noget med anskaffelsessummen at gøre. Lejerne kommer altså til at betale husleje på baggrund af en anskaffelsessum, som er 14 pct. højere end byggeriets faktiske pris. Kommunen får dækket sin grundkapital to gange, først ved at sælge grunden til overpris, og dernæst om en årrække, når lånet bliver betalt tilbage, siger Bjarne Laustsen.
Det er også stærkt konkurrenceforvridende overfor andre kommuner, der selv tager penge op ad lommen for at finansiere almene boliger, og det er vel at mærke også konkurrenceforvridende inden for den enkelte kommune. For på den måde bliver Aars styrket på bekostning af fx Farsø, Løgstør og Aalestrup, mener Bjarne Laustsen.
Er du tilfreds med ministerens svar i samrådet?
I betragtning af det i 2003 kom frem, at en lignende fremgangsmåde i Fjerritslev Kommune var ulovlig ifølge erhvervs- og økonomiminister Bendt Bendtsen, så er det for slapt, at velfærdsministeren ikke har undersøgt sagen nærmere. Nu vil hun sætte en undersøgelse i gang ved at ringe rundt til borgmestre og høre, om de har gjort noget lignende. Det er ikke godt nok, siger Bjarne Laustsen.
Han vil nu afvente svaret fra Tilsynet, om Vesthimmerland har taget en for høj pris.
- Er det tilfældet har vi behov for en opstramning på området med endnu klarere regler, siger Bjarne Laustsen
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
