DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Stillinger
En fjerdedel af kommunerne under bekymringsgrænsen

En fjerdedel af kommunerne under bekymringsgrænsen

23 af de 98 kommner har en incidens på under 20 smittede pr. 100.000 indbyggere. Antal indlagte er nu under 300.
16. FEB 2021 14.30
TEMA: Corona

Lige under hver fjerde af alle kommuner ligger nu under bekymringsgrænsen. 23 af de 98 har en incidens på under 20 smittede pr. 100.000 indbyggere.

Kun syv ligger over 100, fortsat med Ishøj på den kedelige topplacering, Ishøjs aktuelle incidens er 271,2, næsten det dobbelte af listens nummer to, Kolding, med 150,6.

For første gang siden 5. december er der færre end 300 indlagte med coronasmitte, fremgår det af dagens tal fra Statens Serum Institut. Med 17 færre end i går er tallet nu nede på 298.

Også antallet af indlagte på intensiv er faldende, 63 mod 68, mens antallet af coronapatienter i respirator er uændret, 42. Yderligere syv dødsfald er registreret, så det samlede antal nu er 2.308.

Kontakttallet er på en uge faldet fra 1,0 til 0,9, men for den britiske variant er det steget fra 0,99 til 1,25, Dagens positivprocent er 0,40 pct. mod 0,38 pct. i går og 0,43 pct. for en uge siden.