
Jakob Ellemann-Jensen har taget bestik af vælgernes dom og visket tavlen ren.
Venstres formand er klar til at gøre det, som han lovede "under ingen omstændigheder" at gøre, da valget blev udskrevet:
At afsøge muligheden for et regeringssamarbejde med Socialdemokratiet, der nærmest uundgåeligt vil gøre Mette Frederiksen (S) til statsminister.
I sin tale lørdag på Venstres landsmøde i Herning kalder Ellemann det "naturligt" for partiet at søge indflydelse.
- Uanset om det bliver med Venstre i regering eller i opposition, sagde han.
Reaktionen fra baglandet var både klar og umiddelbar.
Klapsalver af en styrke, der var temmelig høj partiets tilstand taget i betragtning: Ved folketingsvalget for knap tre uger siden blev Venstre næsten halveret til 23 mandater i forhold til valget i 2019.
Mandat til at afsøge regeringssamarbejde
Stemningen i salen blev af både Ellemann selv, partikoryfæer og kommentatorer udlagt som et klart mandat til, at formanden kan prøve det af.
- Jeg er glad for - og jeg tolker landsmødets opbakning - som et mandat til Jakob Ellemann til at prøve seriøst med Mette Frederiksen, om det kan lade sig gøre (med et regeringssamarbejde, red.), siger tidligere Venstre-formand Anders Fogh Rasmussen.
Det er ifølge den tidligere statsminister afgørende med et mandat fra baglandet, da "Venstre led så stort et nederlag ved valget".
Politisk kommentator Hans Engell er enig i, at vejen er banet for, at Ellemann kan søge et rødt-blåt regeringssamarbejde.
- Det mandat, man har givet, er til at afsøge mulighederne for at danne en regering, siger Hans Engell.
Lokalformænd støtter Ellemanns beslutning
En række lokalformænd, som Ritzau har talt med, giver udtryk for, at beslutningen ligger hos Ellemann. De støtter ham.
Alligevel var der en vis nervøsitet i partitoppen, fortæller Søren Gade, som i sidste uge blev valgt til Folketingets formand.
- Vi har lige tabt tyve mandater, og der er ikke en regering i Danmark. Det er i det spændingsfelt, jeg kunne være bekymret for, hvordan landsmødet ville kunne afvikles.
- Uanset, hvilken beslutning han træffer, vil der være opbakning, siger Gade efter talen.
Det var lørdag eftermiddag ikke muligt at få en reaktion fra Socialdemokratiet.
Borgerligt alternativ var "uklart og forvirrende"
Jakob Ellemann tog i sin analytiske formandstale udgangspunkt i, at dansk politik er forandret.
Med blot 72 mandater er de borgerlige partier rykket længere væk fra et flertal, og V-formandens evaluering af samarbejdet var kontant. Hans kritiske pegefinger var dog også rettet mod Venstre selv.
Det borgerlige alternativ var for "uklart og forvirrende", sagde han om samarbejdet, hvor de blå partier blandt andet fik et fælles udspil om frit valg til at ende i en intern strid om tørklæder.
De borgerlige partier er forskellige, slog han fast. Og der skal være plads til den forskellighed.
- I stedet for at få den borgerlige kage til at vokse, har vi været for optaget af at spise hinandens stykker, siger han.
Et spørgsmål om tillid
Om Venstre kan gå i regering med S, afhænger af, hvad Venstre kan få igennem. Ellemann ville ikke svare på, om en sådan regering kan omfatte Moderaterne eller andre partier.
Partiformanden er optaget af tillid. Et samarbejde med S kræver, at der er tillid mellem ham og Mette Frederiksen, og det kræver også, at han selv "strækker sig".
V-formanden står dog fast på, at han mener, at der skal være en advokatvurdering af Mette Frederiksens mulige ansvar i Minksagen.
- Det er vigtigt, at vi får sat et værdigt punktum, siger Ellemann.
Straks efter slog han imidlertid fast, at det vigtigste for ham var, at minkejerne fik deres erstatning efter at have mistet deres erhverv.
Møderne om et regeringssamarbejde fortsætter i næste uge.
1973-75: Venstre.
1978-79: Socialdemokratiet og Venstre.
1982-88: De Konservative, Venstre, CD og Kristeligt Folkeparti.
1988-90: De Konservative, Venstre og De Radikale.
1990-93: De Konservative og Venstre.
2001-11: Venstre og De Konservative.
2015-16: Venstre
2016-19: Venstre, Liberal Alliance og De Konservative.
Kilde: Folketinget.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.