Det er lærerne, der står svagest, når overenskomstforhandlingerne om kort tid starter, og KL med regeringen i ryggen vil kræve lærernes omstidte arbejdstidsaftale fjernet. Det mener arbejdsmarkedsforskere, som Altinget.dk har talt med.
- Især Lærerforeningen kan blive tvunget til at give indrømmelser. Jeg tror godt, at lærerne ved, at de står med ryggen mod muren. Det ene er, at nu er der for alvor en ambition om at gøre noget ved folkeskolen. Deres overenskomst er blevet high politics. Samtidig står vi midt i en krisetid, hvor magtforholdet mellem lønmodtagere og arbejdsgivere har forskubbet sig, siger Mikkel Mailand, der er lektor ved Københavns Universitet og ekspert i offentlige overenskomster.
Flemming Ibsen, professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, er enig:
- Det bliver svært for lærerne at få opbakning i befolkningen, og derfor har de nok ikke lyst til at gå ud i konflikt og brænde en masse millioner af på at strejke. Det vil heller ikke være til lærernes fordel at tømme strejkekassen, hvis man har på fornemmelsen, at regeringen alligevel vil ophøje forligsmandens forslag til lov, siger han til Altinget.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.