dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Ekskluderet fra de konservative - gik imod partilinjen

Byrådssuppleant anbefalede supersygehus i Rønnede og gik dermed imod partiforeningen, der pegede på Næstved
KORT NYT
9. APR 2010 13.19

NÆSTVED:  Evals Gruevski, konservativ suppleant til Næstved Byråd, blev efter en to timer lang ekstraordinær generalforsamling torsdag aften ekskluderet af det parti, han har været medlem af siden 2001, skriver TV2 ØST

Eksklusionen skete ifølge Sjællandske efter pres fra bestyrelsen, der ville gå, hvis ikke Evals Gruevski blev dømt ude. 80 procent af den konservative vælgerforenings 50 fremmødte stemte for eksklusionen af den 34-årige cand.polit. Ved valget til byrådet i november 2009 var Evals Gruevski kun 11 stemmer fra at komme ind i lokalpolitik som ét af de konservatives to byrådsmedlemmer.

Gruevski blev ekskluderet, da han på tværs af alle interne aftaler tidligere på året anbefalede, at regionens sygehus skulle i Rønnede-området i stedet for i Næstved-området, således som den lokale vælgerforening anbefalede. Det kostede partiet adskillige udmeldelser.

Han agter at opretholde sin suppleantplads til byrådet, så han kommer ind som løsgænger, hvis et af de to konservative byrådsmedlemmer må forlade byrådet.

tj

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/ekskluderet-fra-de-konservative-gik-imod-partilinjen

GDPR