
Som 79-årig har tidligere minister Marianne Jelved (R) droppet genopstilling til Folketinget, og i Nordjyllands Storkreds har De Radikale nu stillet en anden tidligere MF (fra 2011-2014) og minister - Christian Friis Bach - som også har overtaget Jelveds Hjørringkredsen.
Jelved fik det eneste radikale mandat i storkredsen ved FV19, et kredsmandat på baggrund af 2.657 personlige stemmer - efter et gevaldigt dyk fra 4.586 i 2011 til 2.171 ved FV15.
Byrådsmedlem i Aalborg Daniel Nyboe Andersen er stedfortræder - og genopstiller i Aalborg Østkredsen. Byrådsmedlem i Rebild Pia Elberg er ny kandidat i Himmerlandskredsen, hvor sidst man så Gitte Lopdrup, tidligere regionsrådsmedlem i Nordjylland.
Bjarne Axelsen er ny kandidat i Brønderslevkredsen i stedet for Niels Arbøl. Charlotte Amdi Burgess, der sidder i partiets forretningsudvalg, afløser Rikke-Marie Jørgensen i Mariagerfjordkredsen.
Steffen Holme Helledie er nyt ansigt i Aalborg Nordkredsen, hvor Casper Hedegaard stod øverst sidst. Julius Bjørn Honoré er den nye i Aalborg Vestkredsen i stedet for regionsrådsmedlem i Nordjylland og hovedbestyrelsesmedlem Marianne Mulle Jensen.
I Frederikshavnkredsen finder man nu Dorthe Kerschus i stedet for Amalie Mørkøre Højsholt. Helle Sommer Kjærgaard stiller igen op i Thistedkredsen.
I Nordjyllands Storkreds faldt der ved FV19 19 mandater - syv til S, fem til V, to til DF og et til hvert af partierne SF, EL, ALT, R og K.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.