HERLEV: Byrådsmedlem Kim Kristensen er tilbage som løsgænger efter nogle måneder hos Venstre. Han forlod Dansk Folkeparti sidste sommer og har nu halveret V igen efter den midlertidige fordobling siden efteråret.
Kim Kristensen har Ifølge Herlev Bladet "ikke nogen lyst til at fortælle om" årsagen til bruddet med V. Det tilbageværende V-medlem Gert Biilmann vil imidlertid gerne fortælle, at der var tale om politiske uenigheder på "essentielle punkter". Heller ikke han vil dog fortælle hvilke.
Kim Kristensen kom i byrådet ved KV13 og blev Dansk Folkepartis spidskandidat ved KV17. Også det udløste en udmeldelse af partiet, nemlig fra den tidligere spidskandidat Helge Larsen. Kun Kim Kristensen blev ved KV17 valgt for DF, som derfor nu er uden repræsentation i Herlev Byråd.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.