dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Egedal energimærker

To firmaer går i gang med 100 bygninger
KORT NYT
17. FEB 2009 15.50
EGEDAL: Egedal Kommune iværksætter nu en energimærkning af omkring 100 kommunale bygninger, der er mellem 60 og 1.500 kvadratmeter store. En del er allerede gået igennem.

Den lovpligtige energimærkning gennemføres for at få et samlet overblik over energiforbruget og for at kunne prioritere, hvor der er behov for at spare ekstra på energien. Kommunen har godt 200 bygninger, som årligt bruger lige så meget strøm som 2.000 private husstande tilsammen.

- Energimærkning er et fantastisk godt redskab i vores arbejde på at nedbringe energiforbruget og CO2-udslippet i kommunen, fordi det giver os et overblik over det aktuelle forbrug i kommunens bygninger. Sammen med en uvildig energikonsulent gennemgår vi bygningerne fra kælder til kvist.

- bagefter bliver det lettere for os at prioritere, hvilke energibesparende tiltag, der skal sættes i værk, siger Lisbeth Berg, energikoordinator.

Energimærkningen har bl.a. afsløret strømslugere - el-radiatorer i en børnehave, hvor en udskiftning kan spare over 14.000 kr. om året.

Der er afsat 22 mio. kr. på det kommunale budget over fem år til investeringer i energibesparende foranstaltninger, og kommunen har besluttet at reducere energiforbruget med 10 procent inden for den samme årrække.

Alle bygninger over 1.500 kvadratmeter er allerede energimærket. Inden 1. juli i år skal alle bygninger være forsynede med energimærker.














Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/egedal-energimaerker

GDPR