Energimærkning koster mindst 250 mio. kr. om året, men ordningen får ikke parcelhusejere til at bruge mindre energi
12. JAN 2009 7.00
Det viser en undersøgelse fra AKF, Anvendt KommunalForskning.
Undersøgelsen sammenligner naturgasforbruget i ca. 4000 energimærkede og ikke-energimærkede huse, og den indgår som et væsentligt bidrag i en netop afsluttet evaluering af den samlede danske energispareindsats.
Konklusionen er, at der ikke er nogen påviselig effekt af energimærkningsordningen. Det kan der være flere årsager til:
- Nogle husejere gennemfører energibesparende forbedringer, uanset om deres hus er energimærket eller ej. Andre vil hellere have penge til forbrug her og nu, end de vil investere i energibesparelser, som først er tjent ind om 10-15 år. Andre igen vil hellere bruge penge på et nyt køkken eller et nyt badeværelse. Der er ikke noget sexet ved at investere i en hulmursisolering, siger forskeren bag undersøgelsen, Vibeke Hansen Kjærbye, ph.d.-studerende ved AKF og RUC.
Energimærkning af parcelhuse blev indført for 10 år siden som en lovpligtig del af enhver hushandel. Målet er at gøre boligejere opmærksomme på rentable forbedringer, der kan nedbringe energiforbruget. Det kan fx være ekstra isolering på loftet, hulmursisolering eller nye vinduer. Desuden giver energimærket viden om husets energiøkonomi.
Dyr ordning med ringe effekt
Der udarbejdes ca. 50.000 energimærker hvert år. Omkostningerne til energimærkningerne løber op i mindst 250 mio. kr. årligt.
- Som energimærkningsordningen er skruet sammen, har det været en dyr energispareordning, som altså ser ud til at have en meget ringe effekt, siger Vibeke Hansen Kjærbye.
AKF’s evaluering af det danske energimærke er baseret på et omfattende statistisk datamateriale og kommer samtidig med, at EU fra i år gør en lignende mærkningsordning obligatorisk i alle medlemslande. Danmark er det eneste land i EU, der har erfaring med lovpligtig energimærkning af parcelhuse, og derfor kan evalueringen af den danske ordning give værdifulde input til den videre udvikling af den europæiske model.
Klima- og energiminister Connie Hedegaard skal drøfte evalueringen med forligsparterne bag den energipolitiske aftale inden den 1. februar 2009. Her vil man blandt andet se på, hvordan energimærkningsordningen kan forbedres, så den i højere grad bliver et aktivt redskab for håndværkere og bygningsejere i bestræbelserne på at spare på energien.
Undersøgelsen sammenligner naturgasforbruget i ca. 4000 energimærkede og ikke-energimærkede huse, og den indgår som et væsentligt bidrag i en netop afsluttet evaluering af den samlede danske energispareindsats.
Konklusionen er, at der ikke er nogen påviselig effekt af energimærkningsordningen. Det kan der være flere årsager til:
- Nogle husejere gennemfører energibesparende forbedringer, uanset om deres hus er energimærket eller ej. Andre vil hellere have penge til forbrug her og nu, end de vil investere i energibesparelser, som først er tjent ind om 10-15 år. Andre igen vil hellere bruge penge på et nyt køkken eller et nyt badeværelse. Der er ikke noget sexet ved at investere i en hulmursisolering, siger forskeren bag undersøgelsen, Vibeke Hansen Kjærbye, ph.d.-studerende ved AKF og RUC.
Energimærkning af parcelhuse blev indført for 10 år siden som en lovpligtig del af enhver hushandel. Målet er at gøre boligejere opmærksomme på rentable forbedringer, der kan nedbringe energiforbruget. Det kan fx være ekstra isolering på loftet, hulmursisolering eller nye vinduer. Desuden giver energimærket viden om husets energiøkonomi.
Dyr ordning med ringe effekt
Der udarbejdes ca. 50.000 energimærker hvert år. Omkostningerne til energimærkningerne løber op i mindst 250 mio. kr. årligt.
- Som energimærkningsordningen er skruet sammen, har det været en dyr energispareordning, som altså ser ud til at have en meget ringe effekt, siger Vibeke Hansen Kjærbye.
AKF’s evaluering af det danske energimærke er baseret på et omfattende statistisk datamateriale og kommer samtidig med, at EU fra i år gør en lignende mærkningsordning obligatorisk i alle medlemslande. Danmark er det eneste land i EU, der har erfaring med lovpligtig energimærkning af parcelhuse, og derfor kan evalueringen af den danske ordning give værdifulde input til den videre udvikling af den europæiske model.
Klima- og energiminister Connie Hedegaard skal drøfte evalueringen med forligsparterne bag den energipolitiske aftale inden den 1. februar 2009. Her vil man blandt andet se på, hvordan energimærkningsordningen kan forbedres, så den i højere grad bliver et aktivt redskab for håndværkere og bygningsejere i bestræbelserne på at spare på energien.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
