Dyb frustration i KTO op til overenskomstforhandlingerne

Det er et svækket forhandlingsfællesskab, KTO, der i dag møder op med de kommunalt ansattes krav til overenskomstfornyelsen. For første gang i KTO's historie er organisationen ikke i stand til at fremsætte fælles, generelle lønkrav overfor KL, og det har givet en betydelig uro blandt organisationerne, der nu må forhandle lønkrav som enkeltorganisationer.

Baggrunden for situationen er de overensskomstforhandlinger på det kommunale område, der formelt indledes i dag, 6. december, med udveksling af krav med arbejdsgiverne, og som først i januar for alvor går i gang. Forhandlingerne betegnes af mange som vanskelige på baggrund af den kriseramte økonomi, der ikke er bedret siden sidste forhandlinger for to år siden.

- Vi står midt i en dyb økonomisk krise, og vi har allerede én gang indgået overenskomster for de ansatte i kommunerne med et meget beskedent indhold og med beskedne lønstigninger. Udsigterne for de kommende forhandlinger ser lige så dystre ud, siger formanden for FOA, Dennis Kristensen.

Aggressive arbejdsgivere
Arbejdsgiversiden i KL har varmet op til forhandlingerne med en række usædvantligt aggressive krav om bl.a. oprydning i overenskomster, færre tillidsfolk, færre seniordage, henvisning af efteruddannelse til de ansattes fritid – og løntilbageholdenhed. Og særligt de 45.000 lærere er under hårdt pres, fordi der synes at være sammenhold mellem KL og regeringen om at fjerne deres omstridte arbejdstidsaftale, så de kan få mere tid bag katederet.

I en  situation med udsigt til så beskedne lønstigninger, at de næppe vil kunne følge med de mærkbare prisstigninger, har særligt de fagforbund, der organiserer de lavest lønnede i kommunerne, lagt sig i selen for at få de øvrige forbund med på lønkrav, der giver mest til de lavtlønnede.

Men de organisationer, der repræsenterer de bedre lønnede medarbejdere, har kæmpet for, at lønkravet skulle have form af et krav om en fælles procentvis stigning til alle grupper – altså mest på de høje lønninger og mindst til bunden.

I ugerne op til kravudvekslingen er der forhandlet ihærdigt, men det lykkedes ikke at nå til enighed om et kompromisforslag, og derfor går KTO i dag til arbejdsgiverne med lønkrav, der begrænser sig til et krav om bevarelse af den nuværende reguleringsordning i forhold til de private lønninger.

HK: FOA og 3F skyld i situationen
Ifølge formanden for HK Kommunal, så er det de to LO-forbund, FOA og 3F, der har stået stejlt i forhandlingerne om et fælles KTO-lønkrav. De to forbund organiserer henholdssvis SOSU-assistenter og ufaglærte. Formand Bodil Otto ærgrer sig åbenlyst over situationen:

- FOA og 3F påtager sig et stort ansvar, der betyder, at fællesskabet ikke forhandler det væsentligste krav overhovedet, siger hun i et nyhedsbrev fra HK Kommunal.

Så nu må de enkelte organisationer forhandle løn med KL. Og det er vel at mærke i en situation med så stor arbejdsløshed, forringet dagpengeret og utryghed på arbejdsmarkedet, at mange af lønmodtagere er villige til både lønnedgang og øget arbejdstid, hvis det er nødvendigt for at bevare jobbet.  

Formanden for FOA, Dennis Kirstensen, der også er formand for LO-grupperne i KTO, er heller ikke tilfreds med situationen:

- Netop under en krise er der brug for solidaritet, og det er den solidaritet, vi ønsker at kunne se i KTO's lønkrav. Det lykkedes desværre ikke, og det ærgrer jeg mig rigtigt meget over, siger han.

- Når vi kun kunne blive enige om at kræve, at lønnen skal stige med samme procent for både de højtlønnede og de lavtlønnede, så får de lavtlønnede absolut mindst i kroner og øre. Det er jo tre gange så sjovt at få 1 pct. i lønstigning af en årsløn på 600.000 kr., som det er at få 1 procent af en årsløn på 200.000 kr. Det var lige præcist dét, vi gerne ville have skabt en solidarisk løsning på. Nu lykkes det ikke, og det gør overenskomstforhandlingerne ekstra spegede, siger Dennis Kristensen.

Også formanden for Socialpædagogerne, Benny Andersen, ærgrer sig over situationen:

- Det svækker os alle, ikke bare i de kommende forhandlinger, men også på længere sigt, når vi står over for arbejdsgiverne. KL har rejst benhårde, ideologiske arbejdsgiverkrav op til forhandlingerne, der begynder i denne uge. Så der var virkelig brug for at stå sammen på lønmodtagersiden, siger han.

KL's topforhandler, borgmester i Høje-Raastrup, Michael Ziegler (K), siger i en udtalelse til KL's hjemmeside:

- Lønudviklingen på det private arbejdsmarked er meget afdæmpet, og derfor vil den samlede økonomiske ramme for de offentlige forhandlinger være ganske smal. Det betyder dog ikke, at forhandlingerne bliver indholdsløse. Vi vælger ved disse forhandlinger at fokusere på de bestemmelser i overenskomsterne, som er en barriere for den nødvendige forandring og kvalitetsudvikling.

De lavtlønnedes organisationer er ikke repræsenteret i KTO, når der skal forhandles med regionerne, og her møder KTO frem med fælles lønkrav.

Risiko for konflikt
Udsigten til ualmindeligt hårde overenskomstforhandlinger, får ifølge Jyllands-Posten flere af de faglige ledere til at tale om stor risiko for konflikt. Det gælder ikke mindst FOA-formanden, der siger til avisen:

- Sådan som det ser ud nu, tror jeg, det munder ud i en konflikt. Spørgsmålet er så, om det bliver en konflikt udelukkende med lærerne, eller om flere grupper kommer med, siger altså Dennis Kristensen.

Ifølge Ugebrevet A4 vurderer arbejdsmarkedsforsker og professor Flemming Ibsen, Aalborg Universitet, også en øget risiko for konflikt denne gang. Og det skyldes ikke mindst, at arbejdsgiversiden kører en historisk aggressiv kampagne mod især lærerne.

Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo, der også er formand for KTO, har ikke kommenteret den seneste udvikling og det manglende fælles lønkrav fra KTO. Men han har de seneste måneder haft travlt med at mobilisere medlemmerne til det forestående opgør med KL.