Det er vigtigt, at vi nu får tal på bordet, som sikrer kvinderne den løn, som deres uddannelse og værdien af deres arbejde berettiger til, mener formanden for HK/Kommunal Bodil Otto.
- Uligeløn er en skamplet på velfærdssamfundet. Det er jo ikke kun i de aktive arbejdsår, uligelønnen forfølger en. Den pension, man skal leve af, når den tid kommer er også helt afhængig af den løn, man tjener i arbejdslivet. Derfor er det afgørende, at vi snart får et arbejdsmarked, hvor mænd og kvinder har lige løn for lige arbejde. I supermarkedet skal vi jo betale lige meget for varerne, siger formanden for HK/Kommunal Bodil Otto.
De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at kvinder ikke har samme timeløn som deres mandlige kolleger. Statistikken viser, at der er en gennemsnitlig forskel for kommunalt og regionalt ansatte mænd og kvinder på ca. 15 procent.
Bodil Otto understreger, at der ikke er brug for at udvikle flere lønsystemer i den offentlige sektor, men at de decentrale løninstrumenter, der allerede findes, også bliver brugt af arbejdsgiverne.
- Og så håber vi også at kunne slå et slag for de privatansatte, som regeringen jo desværre ikke ville have med i kommissoriet for denne lønkommission, siger Bodil Otto.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.