Det er ofte dyrt for samfundet, når offentlige opgaver sendes i udbud. Det påviser erhvervslivets største interesseorganisation, DI, ifølge Børsen i en endnu ikke offentliggjort undersøgelse.
Her har DI fundet en række eksempler på, at danske virksomheder har brugt mere end dobbelt så mange penge tilsammen på at byde på offentlige opgaver, end opgaverne overhovedet er værd.
- Der er ingen grund til at anvende offentlige udbud i den udstrækning, man gør. Min opfattelse er, at det ikke handler om ond vilje, men man er måske ikke tilstrækkelig klar over, at det offentlige faktisk på langt sigt risikerer at betale for meget og at virksomheder påføres omkostninger, siger Henriette Søltoft, direktør hos DI Videnrådgiverne.
Ifølge hende er hovedproblemet, at offentlige myndigheder i stor udstrækning inviterer alle til at byde, frem for at indsnævre ansøgerfeltet gennem en første runde med en såkaldt prækvalifikation.
KL-formand Jan Trøjborg glæder sig over, at der kommer fokus på omkostningerne ved at sende flere opgaver i udbud, sådan som regeringen hele tiden presser på for.
- Jeg skal ikke gøre mig klog på, i hvilket omfang vi kan begrænse omfanget af bydere, men det er vigtigt, når vi bruger de udbudsformer, hvor vi ikke har inviteret så mange med, at vi ikke risikerer at få de meget dræbende klagesager bagefter, siger Jan Trøjborg.
krn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.