Regeringen fremlægger sit finanslovsudspil torsdag kl. 11 efter to dages udsættelse i forhold til den første tidsplan. Op til fremlæggelsen har flere medier kunnet berette om delelementer - primært på områder, hvor regeringen vil opprioritere og tilføre penge frem for at skære.
Her er, hvad vi allerede ved om regeringens udspil:
- Regeringen går ifølge Berlingske efter en vækst i det offentlige forbrug på 0,5 pct. Dermed vil der næste år blive tilført cirka 2,3 mia. kr. mere. Det er en mia. kr. mere, end der var lagt op til.
- Færre asylansøgere betyder, at regeringen næste år ifølge Politiken vil afsætte 12,6 mia. kr. til udviklingsbistand i den tredje verden. Det er 4,5 mia. kr. mere end på finansloven for 2016.
- Prisen for at køre over Storebæltsbroen skal reduceres med 25 pct. over de næste tre år.
- Regeringen vil også prioritere flere penge til dansk politi. Hvor meget er uvist, men ifølge justitsminister Søren Pape Poulsen (K) skal antallet af politielever igen øges.
- Der skal bruges 400 mio. kr. ekstra til forskning og udvikling. Det skal blandt andet gå til forskning, som afdækker, hvorfor personer slutter sig til bandemiljøet.
- Der skal afsættes 400 mio. kr. over fire år til kontrol af små og mellemstore virksomheders skat.
- Indsatsen mod hackerangreb og anden cyberkriminalitet skal styrkes med 100 mio. kr. til en ny strategi mod nye angreb.
- Der skal afsættes 65 mio. kr. til at stramme straffen for grov vold med en tredjedel.
- Regeringen vil gøre det lettere for handicappede og børn med behov for specialundervisning at gå på privatskole. Det sikres ved at målrette penge til undervisning af elever med særlige behov.
- De tre regeringspartier fordeler en pulje på 100 mio. kr. til 'mindre initiativer', som partierne hver især afgør. Liberal Alliance sender sin pulje videre til forhandlingerne om lavere skatter.
Kilder: Ritzau, TV2, DR, Politiken, Jyllands-Posten, Berlingske, BT.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.