
KTCs medlemmer har ved sit årsmøde uddelt den nyindstiftede KTCs Innovationspris. Det er medlemmerne, der har valgt kandidaterne ved afstemning.
Der er uddelt to priser, een for et innovativt projekt og een for en innovativ leder under direktør niveau, og Morten Westergaard, klimachef i Middelfart Kommune, fik lederprisen:
- Innovation kræver, at man tør prøve noget nyt, kan arbejde tværfagligt, og at man kan lade sig inspirere, siger Morten M. Westergaard. Når han skal bruge citater, der illustrerer dét at være innovativ, griber han til Pippi Langstrømpe og Thomas Edison. Den første siger: 'Det har jeg ikke prøvet før. Så det kan jeg godt.'
Den anden er kendt for at beskrive arbejdet som opfinder med ordene: '1 pct. idérigdom og 99 pct. hårdt arbejde'.
Prisen til et innovativt projekt, gik til Digital Offentlig Byggesagsbehandling, DOB:
- DOB er et af de mest omtalte projekter inden for teknik og miljø-området de senere år. Projektet, der én gang for alle skal samle viden, forbedre sagsbehandlingen og reducere udgifterne i forbindelse med byggesagsbehandling hos såvel kommuner som borgere, håndværkere og rådgivende arkitekter og ingeniører, imødeses med stor forventning, lød det ved uddelingen.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.