
- Både lokal forankring og bred repræsentation fra det fynske erhvervsliv er afspejlet i bestyrelsen. Det tegner godt for fremtiden og det fælles samarbejde, fastslår Faaborg-Midtfyns borgmester Hans Jørgensen (S) på vegne af de øvrige borgmestre.
Det er Faaborg-Midtfyn, Nyborg, Svendborg, Assens, Kerteminde og Odense kommune, der indtil videre bakker op om en fælles fynsk organisering på erhvervs- og turismeområdet. Målet er, at Fyn opnår en placering i top tre målt på velstand i løbet af de næste 10 år.
Hver af de seks borgmestre har i deres bagland fundet bestyrelsesmedlemmer, der sikrer faglig indsigt og geografisk repræsentativitet.
- Med denne bestyrelses sammensætning bliver alle hørt på lige vilkår. Det sikrer et optimalt udgangspunkt for godt samarbejde. Vi har både den politiske repræsentation og vores virksomheder med på vognen, siger Svendborgs borgmester Curt Sørensen (S).
Den nye fælles fynske bestyrelse har en lang række væsentlige opgaver foran sig. Som en af de allerførste, skal den fælles fremtidige organisation have et navn. Det vil den få, når bestyrelsen samles for første gang og konstituerer sig i løbet af februar.
I løbet af det næste halve år skal bestyrelsen udarbejde en strategi for, hvordan en fælles fynsk organisation kan nå de overordnede mål for Fyn.
- Det kræver vækst over gennemsnittet at nå vores overordnede mål for Fyn. Dén opgave kan en enkelt kommune eller virksomhed ikke løse alene, men med fælles opbakning fra næsten hele Fyn, får vi mulighed for at markere os tydeligt. Det er et stort og vigtigt skridt i den rigtige retning, konkluderer Kertemindes borgmester Sonja Rasmussen (løsgænger).
Bestyrelsens strategioplæg skal danne grundlag for kommunernes endelige beslutning om at forpligte sig til at overføre personale og økonomi til den fælles organisation fra sommeren 2011.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.