"Der er ingen kommentarer til forslaget, som af fagkommissionen ikke er indstillet til vedtagelse. Derfor afvises det."

Med de ord lod komitéformand Punchi Nilame Meegaswatte hammeren falde og afgjorde, at arbejdet med at få det dansk-tyske grænseland anerkendt som verdensnaturarv ikke har båret frugt.

Det skete torsdag middag i Paris på den årlige session for Unescos komité for ansøgninger om immateriel kulturarv, skriver Flensborg Avis.

En repræsentant for Unesco-komiteen i Danmark gjorde det herefter klart, at parterne i Danmark anbefaler, at Unesco udvider deres kriterier for den immaterielle kulturarv, så mindretalsmodellen og eksempelvis alle de pædagogiske redskaber, der er udviklet, kan blive mere kendt og komme alle, der bor i grænseegne med mindretal, til gavn.

- Det ærgrer mig selvfølgelig, at Unesco ikke har anerkendt den dansk-tyske mindretalsmodel som immateriel kulturarv. Men det ændrer ikke på, at den dansk-tyske model for fredelig sameksistens i en kulturelt mangfoldig grænseregion er et godt forbillede for andre grænseområder, der kan lade sig inspirere af mindretalsmodellen og den fredelige sameksistens, siger kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

Ufyldestgørende ansøgning

En fagkommission havde forud for afstemmningen i en tre sider lang udtalelse peget på, at ansøgningen ikke opfylder kriterierne. Rapporten, der ligger til grund for afgørelsen, var ikke konkret nok, skriver Flensborg Avis. Derfor så det på forhånd svært ud.

- I centrum for ansøgningen står København-Bonn Erklæringerne og de politiske tiltag til beskyttelse af mindretal og forebyggelse af diskriminering. Det er vigtige initiativer for at varetage mindretalsfællesskabernes rettigheder. Men det er uklart, hvordan disse tiltag konkret står i forbindelse med konventionen, citerer Der Nordschleswiger fra udtalelsen.

Det var forhenværende kulturminister Bertel Haarder (V), der i 2016 ved de danske årsmøder i Sydslesvig fremlagde ideen om, at den dansk-tyske mindretalsordning burde optages på Unescos liste over immateriel verdenskulturarv. Ideen blev sidenhen taget op af det danske og det tyske mindretal og støttet fra både dansk og tysk side.

Det var oprindeligt planen, at ansøgningen skulle være sendt sidste år, så grænselandet kunne blive Unesco-kulturarv i genforeningsåret 2020. Men omfanget af kravene til ansøgningen gjorde, at det danske mindretal og det tyske mindretal valgte at udskyde ansøgningen et år, så man var sikker på at opfylde alle krav.

ibs

Det dansk-tyske grænseland blev ikke verdenskulturarv