Af Paul Hegedahl
Jeg var i gang med en boganmeldelse til dknyt.dk - godt i gang, syntes jeg. Så gik det pludselig op for mig, at hver gang jeg satte mig til tasterne for at begynde at skrive anmeldelsen, blev det ikke til mange sammenhængende ord, inden jeg var i gang med andre mere eller mindre relevante gøremål: lede på nettet efter informationer, jeg mente var vigtige i en eller anden sammenhæng, lige arbejde lidt med en anden anmeldelse, lede i reolerne efter en eller et par bøger, jeg fik lyst til lige at læse noget i igen og -helt alvorligt, vil de sige, der kender mig godt - lige klippe et par visne blomster af i haven.
I et andet liv, i mine lidt yngre dage, har jeg været med til at få udbredt budskabet om, hvordan man er effektiv, styrer sin tid og når sine mål; på mere end 20 sprog i mere end 40 lande over hele verden. Så det stod mig ved nærmere eftertanke lysende klart, at jeg var i gang med en af de største hindringer, et menneske har for at gøre tingene færdige: Overspringshandlinger eller med fordanskningen af det engelske ord 'procrastination': Prokrastinere - forhale, udskyde.
Det engelske ord betyder i virkeligheden ‘løftet om en anden dag'. Det kommer fra latin ‘procrastinare': pro = fremad og crastinus = af i morgen. Cicero sagde: 'In rebus gerendis tarditas et procrastinatio odiosa est' - langsommelighed og udskydelse er skadelig ved gennemførelsen af næsten alle opgaver.
Vi ved vel alle stort set, hvad det handler om, der er ikke tale om almindelig ubeslutsomhed eller vankelmod som hos Hamlet, men handlinger der klart forsinker og udsætter en klart defineret opgave.
Jeg besluttede så at foretage den ultimative overspringshandling, lægge anmeldelsen til side og i stedet læse om overspringshandlinger. Og dem findes der faktisk en del viden om.
Begrebet overspringshandlinger stammer oprindelig fra etologien, som er den gren af biologien, der beskæftiger sig med dyrs forhold til deres miljø. Det er de tilsyneladende irrelevant handlinger, som et dyr foretager, når dets instinkter giver det selvmodsigende beskeder, så flere uforenelige adfærdselementer stimuleres samtidig. Et eksempel kan være dyret, der i kamp motiveres til både aggression og flugt. Et sådant dyr kan pludselig begynde at pudse sin pels, tørre sit næb af mod en gren, eller udvise anden adfærd, der ikke har noget med den øjeblikkelige situation at gøre. Som regel vil overspringshandlingen være ganske kortvarig, da den ydre situation vil stille krav - modstanderen vil udnytte muligheden og enten stikke af eller fortsætte kampen.
Begrebet har så bredt sig til den menneskelige sfære, hvor 'overspringshandling i dag kan defineres som
'en handling man udfører, i stedet for at udføre en handling man egentlig burde udføre'. Når det gælder os mennesker, er overspringshandlingen vel reelt noget, man udfører uden at være stillet over for en egentlig modstander; men modstanderen kan jo være/er som regel en selv?
Et berømt eksempel
I dansk litteratur findes i øvrigt en meget berømt beskrivelse af overspringshandlinger. Den stammer fra Guldaldertiden 1800-1850. Det er 'En Dansk Students Eventyr, af Poul Martin Møller (1794-1838). Den blev først trykt i 1843, fem år efter forfatterens død, men dateres gerne til 1824, da Poul Martin Møller læste op af den i Studenterforeningen i København. Den er blevet betegnet som det første danske forsøg på en dannelsesroman i Goethes ånd. I persongalleriet møder vi Licentiatus medicinæ Claudius, som bor på Møllekroen. Han skal på et vigtigt besøg hos Justitsråden på herregården Ravnshøj, der ligger en halv mil fra Møllekroen - og det har han skullet det seneste år, men der kommer hele tiden noget i vejen: negle skal klippes og neglesaksen først findes, der kommer en plet på tøjer og terpentinen til at rense den af med skal anskaffes etc.
Han skriver også på en lærd afhandling om 'Menneskets fysiske og intellectuelle Natur'. Han har så bemærket, at tankerne glider bedst fra pennen, når man besidder aldeles hensigtsmæssige skriveredskaber. For at have gode penne, må man have gode knive og for at skærpe disse, må man besidde udsøgte slibestene. Derfor har han lang tid studeret mineralogi for at finde frem til de bedste slibesten. Han er klar over sit problem og mener, 'at mennesket ved mange lejligheder deler sig selv i to personer, af hvilken den ene søger at føre den anden bag lyset, imedens en tredje, der i grunden er den samme som de to andre, forundrer sig højligt over den confusion. Tænkningen bliver dramatisk og spiller i stilhed de mest indviklede intriger med sig selv og for sig selv, men tilskueren bliver bestandig på ny skuespiller'.
Som Jens Smærup Sørensen siger i en kommentar til novellen, er licentiatens lammende tænksomhed og livsfortrædelige ubeslutsomhed karikeret for fuld udblæsning. Og interessant i den forbindelse er jo så, at forfatteren Poul Martin Møller selv aldrig blev færdig med ret meget. Andre, venlige mennesker, har i omtalen af værket talt om licentiatens 'selvrefleksion'. Det lyder jo pænt, men den rette betegnelse er nok overspringshandlinger.
Det er sikkert noget menneskeheden har kendt til lige siden vore forfædre skulle ud for at jage mammutter og lige skulle lægge lidt mere træ på bålet, tjekke endnu en gang, hvilket spyd, der var det bedste, sammensætte det helt rigtige hold jægere etc. I øvrigt trak den sidste uldhårede mammut vejret for sidste gang for ca. 5.000 år siden på øen Wrangel, som ligger nord for det østligste Sibirien. Indtil i dag troede man, at der kun fandtes én type uldhåret mammut. Men ny forskning fra et internationalt forskerhold anført af forskere fra Københavns Universitet viser, at der rent faktisk fandtes to grene - - ; nå, nej tilbage til emnet.
Vi gør det alle sammen
Nyere undersøgelser viser, at 95 procent af os foretager overspringshandlinger. Den canadiske psykolog, dr. Piers Steel fra University of Calgary, har i de seneste 10 år analyseret mere end 200 undersøgelser af overspringshandlinger/procrastination fra 1920erne og til i dag. Det er helt klart et stigende problem. Fx var der i 1978 kun ca. 5 procent af amerikanerne, der betegnede sig selv som kroniske med hensyn til at foretage overspringshandlinger, forsinke og udskyde tingene. I dag er det 26 procent.
Undersøgelserne tyder på, at køn og alder kan spille ind i en vis udstrækning. Ud af 100 personer, der foretager overspringshandlinger er mellem 52 og 54 mænd og mellem 46 og 48 kvinder. Yngre personer ser ud til at være mest tilbøjelige til at forhale, udskyde, forsinke deres opgaver.
Det hænder jo, at overspringshandlingerne ikke virker forsinkende, og at tingene bliver gjort færdige til tiden. Men, de mærkes alligevel. Vi får det dårligere, bliver mere stressede og meget mindre glade og tilfredse.
Som sagt har overspringshandlinger altid været kendte og betragtet med mishag. Fx siger den hinduistiske guddom Krishna i Bhagavad Gita (18.28) skrevet ca. 500 år f.v.t., at de, der foretager overspringshandlinger, skal kaldes en Taamasika-person. De kan ikke regne med at blive genfødte, men kommer direkte i Helvede.
Man kan jo spekulere over, hvorfor tendensen til at foretage overspringshandlinger er stigende. Der er imidlertid ingen tvivl om, at hele den elektroniske udvikling har sin del af skylden. Vi kan på så mange måder kommunikere bedre og få flere informationer med alle vores elektroniske værktøjer, men samtidig med mobiltelefoner, surfing på Internettet, iPods, YouTube, TV og radio i mange forskellige former, bliver vi nemt ledt på afveje. Et, tror jeg, endnu undervurderet medie til overspringshandlinger er de mange blogs, hvor man kan blive ledt ind i mange ejendommelige diskussionsforløb. Og med Twitter og Facebook har vi så travlt med at fortælle, hvad vi foretager os lige nu, at vi glemmer, hvad det var, vi skulle gøre. Der tales så meget om, hvor gode de yngre generationer er til at 'multitaske', men de/vi betaler også en ikke altid erkendt pris for denne evne.
Hvordan giver overspringshandlinger sig udtryk?
Der er mange former for overspringshandlinger. Det kan være enkeltstående handlinger, men lige så ofte er der tale om en kæde af handlinger, hvor den første overspringshandling fører en hel række mere eller mindre sammenhængende handlinger med sig. Vi har alle vore mere eller mindre udspekulerede, erkendte og undertiden hemmelige former for overspringshandlinger. Nogle alle kan genkende er fx:
Vi skal lige rydde op og gøre mere eller mindre rent
Gå på indkøb - efter først at have lavet en helt nødvendig indkøbsliste
Bilde sig selv ind, at en eller flere andre opgaver haster mere - og at man vil være bedre rustet til den foreliggende opgave, når disse andre først er løste
Tjekke mail endnu en gang i det lønlige håb, at der er nogle mails, der absolut skal besvares.
Eller når man nu alligevel er der, så selv sende nogle. Her er så Facebook blevet en aldeles fremragende kilde til overspringshandlinger
Grundig planlægning af selv små opgaver
Og så er der de mere følelsesmæssige, hvor vi bruger tiden på at være sammen med andre mennesker, læse bøger, lytte til musik og andre variationer.
Det er klart, at der er forskel på, hvilke opgaver, vi springer over. Der er dybt alvorlige af personlig karakter og mere eller mindre betydningsfulde, som handler om arbejdet. Det kan naturligvis uddybes, men da tendensen til overspringshandling er den samme, lader vi det ligge. Ligeledes går vi ikke nærmere ind på den variation, der handler om, at det er 'de andres skyld'.
Hvorfor?
Psykologerne gennemfører den ene undersøgelse efter den anden og forsøger at udlede, om der er bestemte personlighedstræk, der medfører overspringshandlinger. De taler om angsten for ikke at slå til, impulsivitet, selvtillid og om kravet om perfektionisme. Dette sidste er der uenighed om. Der kan også være tale om, at man simpelthen ønsker at undgå ubehageligheder.
En yderst relevant kommentar til flertallet af disse undersøgelser, hvor man forsøger at finde frem til bestemte mennesketyper, som er særlig i risikozonen for at foretage overspringshandlinger, kommer fra den danske psykolog Nicolai Ladegaard, der ansat ved en af specialklinikkerne ved Århus Universitets Hospital: 'Jeg ser en risiko for (i denne undersøgelse og i den aktuelle stress-debat), at overvægte individbundne faktorer og derved overse, hvorledes ens omgivelser, fx. ens arbejdsplads, kan være at største betydning for, hvorvidt den enkelte føler sig klædt på til sit arbejde, føler incitament til at løse samme og i det hele taget nyder rimelige vilkår for udførsel af sit arbejde'.
http://psykologi.wordpress.com/2007/01/17/manjana-psykolgien-bag-overspringshandlinger/ Der kan jo også ganske enkelt være tale om, at man er dårlig til at strukturere og planlægge sin tid.
Afhængig af 'hvorfor' for hver enkelt findes der en lang række gode råd og midler til at lære at undgå overspringshandlinger. Det vil føre for vidt at begynde at beskrive dem her. Der findes en omfattende litteratur og rådgivning.
Strukturerede overspringshandlinger
I 'Letter to a young Procrastinator. Som last-minute advice from a veteran slacker', 16. maj 2008:
http://www.slate.com/id/2190918/ kommer Seth Stevenson med et varmt forsvar for overspringshandlinger. Som eksempel giver han, at Leonardo da Vinci i virkeligheden var mester i overspringshandlinger. Hans styrke var, at han lod sine tanker vandre, som de fandt det for godt i stedet for altid at koncentrere sig om den foreliggende opgave. Og hans resultater kan man jo ikke indvende noget mod. Så i stedet for at kæmpe mod sine overspringshandlinger og føle sig skidt tilpas, skal man følge dem, læse en bog, gå en tur. Man foretager sine overspringshandlinger under alle omstændigheder, så man kan jo lige så godt foretage sådanne, som man har det godt med - og som i sidste ende kan vise sig nyttige og styrker ens kreative evner og gør en mere vidende. Men hele tiden med blikket rettet mod deadline.
Det er det, man også kan kalde strukturerede overspringshandlinger. Det beskrives af professor i filosofi ved Stanford University, John Perry: http://www.structuredprocrastination.com/ Det er en virkelig effektiv strategi, der kan resultere i, at udøveren bliver kendt, som et menneske, der virkelig får noget fra hånden og for at bruge tiden med omtanke.
Grundtanken i strukturerede overspringshandlinger er, at man jo under alle omstændigheder foretager overspringshandlinger - meget ofte små nyttige ting. Små nyttige ting, som aldrig ville blive gjort, hvis de er de eneste opgaver, man har. Så ideen er at udskifte disse små nyttige opgaver med større, vanskeligere og mere relevante opgaver. Normalt har man jo en liste over opgaver, der skal udføres. Nedskrevet eller i hovedet. De vigtigste opgaver står øverst. Men, der er også vigtige opgaver længere nede på listen. Når man strukturerer sine overspringshandlinger sørger man for, at de tilsyneladende vigtigste er øverst på listen. De ser ud til at have meget faste deadlines - men det har de ikke - og som sagt ser de ud til at være meget vigtige - men er det reelt ikke. Men, for at undgå at udføre dem, går man så i gang med opgaverne længere nede på listen. På den måde udnytter man den evne til selvbedrag, som vi, der foretager overspringshandlinger, i høj grad besidder. Og man kan være så heldig at blive anset for en nyttig samfundsborger, der får noget fra hånden.
Uden sammenligning i øvrigt blev så disse sider om overspringshandlinger til, som en blanding af da Vinci-metoden og strategien med strukturerede overspringshandlinger - men den går nu nok ikke hver gang. Der kan være grund til at sætte sig ind i, hvordan man generelt undgår sådanne handlinger - og forhåbentlig kan blive gladere.
Yderligere læsning
Der kunne opstilles en særdeles omfattende liste med forslag til yderligere læsning. Men her skal blot henvises til nogle få, der så kan lede videre til andre:
En artikel, der drøfter, hvilken nøletyper, der findes:
En klar og jordnær artikel med gode råd af Camilla Holst, psykolog:
http://www.cityterapi.dk/fileadmin/Artikler/Overspringshandlinger.pdf
Og til fornøjelse for de, der en dag gerne vil have mulighed for en seriøs overspringshandling henvises til:
Heather Smith: 'Procrastinators Without Borders. Do the Japanese waste more time than we do?'
http://www.slate.com/id/2191310/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.











