En diagnose af velfærdsstatens aktuelle udfordringer og bud på ledelsen af den
19. JAN 2009 11.03
Camilla Sløk og Kaspar Villadsen:
”Velfærdsledelse i den selvstyrende velfærdsstat”;
Hans Reitzels Forlag, København 2008.
271 s., hft., 14 x 22 cm., litt.liste efter hver kapitel.
Kr. 298,00 inkl. moms.
ISBN 978-87-412-5168-4.
Det virkelig spændende perspektiv i denne bog er, at forfatterne tager fat i betingelserne for ledelse – her inden for begrebet velfærdsledelse. Bogens udgangspunkt er, at det i højere grad er betingelserne for ledelse, der afgør mulighederne for ledelse, end det er beslutninger, som skaber ledelse.
Dvs. at det som leder ikke er nok blot at beslutte – således som utallige bøger og artikler gennem årene har været med til at få mange ledere til at tro.
Tværtimod er det kun ud fra kendskabet til de måder, hvorpå beslutninger som mulighed kan udføres i organisationerne, at ledere kan få indblik i, hvorvidt og hvordan beslutninger modtages af dem, der skal udføre dem – og når det gælder ledelse i den offentlige sektor i meget høj grad også af de, der mærker konsekvenserne. Betingelserne er således i høj grad retningsgivende for ledernes råderum.
Indblik i betingelser er et godt udgangspunkt for ledelse i det offentlige, og bogens grundlæggende tanke og bidrag er, at man gennem et analytisk blik på disse betingelser når længst som leder. Det er via analysen og refleksionen over det på den måde givne råderum, at lederen forstår sig selv ud fra et andet perspektiv end den hverdagslige praksis.
Bogens redaktører
Camilla Sløk er adjunkt ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School. Hun er cand.theol. fra Københavns Universitet, 1996, Th.M. fra Princeton Theological Seminary , 1997 og ph.d. i teologi fra Københavns Universitet, 2004.
Camilla Sløk er leder for projekt Center for skoleledelse, som er et samarbejde mellem Professionshøjskolen København og Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School og forsker i skoleledelse, kirkeledelse og religionens indflydelse på markedsforhold.
Kaspar Villadsen er adjunkt ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School. Han er cand.scient.adm. fra RUD, 1998 og ph.d. i sociologi fra Sociologisk Institut, Københavns Universitet, 2003.
Som det vil fremgå af omtalen af de øvrige forfattere under indholdsoversigten, har alle en solid forskerbaggrund.
Bogens indhold
Ud over forord og indledning af de to redaktører er bogen opbygget over de tre diagnoser for velfærdsledelse, som er det gennemgående tema – og et afsluttende perspektiverende kapitel:
Diagnose 1: Uddifferentiering og styringskompleksitet
Kapitel 1: Velfærdsledelse: Diagnoser og udfordringer; af Niels Åkerstrøm Andersen. Niels Åkerstrøm Andersen er professor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School. Han er cand.scient.adm. fra Roskilde Universitet, 1990 og ph.d., scient.adm. ligeledes fra Roskilde Universitet, 1995.
Kapitel 2: Forældreledelse. Let’s be careful out there!; af Hanne Knudsen.
Hanne Knudsen er kandidatstipendiat ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus
Universitet. Hun er cand.comm. med fagene historie og kommunikation fra Roskilde Universitet, 1993.
Kapitel 3: Ledelse i folkekirken: Betingelser for selvledelse i den danske folkekirke; af Camilla Sløk
Diagnose 2: Ledelse af selv-ledelse
Kapitel 4: Hvor skal talen komme fra? Dialogen som omsiggribende ledelsesteknologi; af Mads Peter Karlsen og Kaspar Villadsen.
Mads Peter Karlsen er cand. theol. og ansat ved Afdeling for Systematisk Teologi, Københavns Universitet, som Ph.d.-stipendiat.
Kapitel 5: Ledelse i intimsfæren: Sundhedsledelse og konstruktion af overvægtige som risiko; af Nanna Mik-Meyer.
Nanna Mik-Meyer er lektor ved Institut for Organisation, Copenhagen Business School. Hun er
cand.scient.anth. fra Institut for Antropologi, Københavns Universitet, 1999, og ph.d. fra
Sociologisk Institut, Københavns Universitet, 2004.
Diagnose 3: Ombrydning af grænser
Kapitel 6: Ledelse af styringspresset: To normative nedslag; af Niels Thyge Thygesen og Christian Tangkjær.
Niels Thyge Thygesen er lektor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School. Han er cand.mag. fra Ålborg Universitet, 1995 og ph.d. fra Copenhagen Business School, 2002.
Christian Tangkjær, chef for fagligt sekretariat, Akkrediteringsinstitutionen ACE Denmark, er ekstern lektor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School. Han er cand.merc. i strategi, organisation og ledelse, 1994, og ph.d., 2000, fra Copenhagen Business School.
Kapitel 7: Velfærd gennem det superviserende samarbejde; af Anders la Cour og Holger Højlund.
Anders la Cour er lektor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School. Han er cand.mag. i pædagogik, 1998 og ph.d. i sociologi, 2002, fra Københavns Universitet.
Holger Højlund er adjunkt ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School. Han er MSc, Social and Political Thought, Warwick University, UK, 1997 og cand.scient.pol. fra Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, 1999.
Kapitel 8: Mellemlederrollen mellem profession og driftsledelse; af Søren Voxted.
Søren Voxsted er projektkoordinator, BEC Management, Ballerup og ekstern lektor på Syddansk Universitet. Han er cand.merc. og ph.d. fra Aalborg Universitet.
Perspektiverende kapitel
Kapitel 9: Prekær velfærd; af Sverre Raffnsøe.
Sverre Raffnsøe er professor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School. Han er leder af Ledelsesfilosofi-gruppen på Instituttet. Sverre Raffnsøe er cand.phil., 1987, mag.art., 1989 og dr.phil., 2002, fra Aarhus Universitet. Han er leder af forskningsprogrammet ”Ledelse af selvledelse” (LAS), støttet af Velux Fonden og Editor-in-chief Foucault Studies.
Baggrunden for bogen
Forfatterne deltager alle i forskningsmiljøet for gruppen for Offentlig og Politisk Ledelse ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, CBS, og ”Velfærdsledelse i den selvstyrende velfærdsstat” er et af resultaterne af et samarbejde mellem Institut for Ledelse, Politik og Filosofi (LPF), Copenhagen Business School og KLEO (Videnscenter for Kompetencer, Ledelse, Evaluering og Organisationsudvikling) under CVU Nordsjælland, som blev iværksat i 2005. Samarbejdet gjorde det muligt for LPF at ansætte Camilla Sløk og Kaspar Villadsen som adjunkter på Instituttet.
En ægte forskningsmæssig holdning
Forfatternes holdning er, at ledelse og velfærd er uadskillelige størrelser. Men de giver velovervejet ingen opskrifter på, hvordan det så skal fungere. Tværtimod sætter de spørgsmålstegn ved en række af de påstande, der nærmest som en rygmarvsrefleks og næsten floskelagtig fremsættes i ledelsesdiskussionerne i disse år. I sin indledning siger Kaspar Villadsen: ’Vi bør ikke ukritisk godtage argumenter om, at ”globaliseringen”; ”vidensøkonomien” eller ”netværkssamfundet” uomgængeligt kræver bestemte ledelsesstrategier og teknologier, som med nødvendighed må indføres for at vi kan tilpasse os de nye betingelser’.
På ægte forskervis, er målet med denne bog at sætte læserne i stand til at stille spørgsmål til værdien af den aktuelle ledelse og tænke over, hvad er værdien af enhver ledelses medfølgende værdisæt.
Der bliver således ikke afleveret et konkret program for, hvad den ”gode velfærdsledelse” bør være. På baggrund af en række velovervejede diagnoser af velfærdssamfundet søger forfatterne at skabe forøget selvrefleksion, kritisk vurdering og ansvarlig kreativitet blandt velfærdsledelsens praktikere, så de kan forholde sig konstruktivt og kritisk til de mange tilbudte nye ledelsesstrategier og styringsinstrumenter, der bliver tilbudt i en stadig strøm.
At denne refleksive holdning er nødvendig viser eksemplet med New Public Management-tankegangen, der af mange blev set som den hellige Gral – men som nu har vist sine svagheder. Ligeledes viser den øjeblikkelige finansielle og økonomiske krise, at en lang række af de helt overordnede økonomiske ledelsesmodeller nu må ses i helt nyt lys.
En velkomponeret bog
Bogen er særdeles velkomponeret. Efter temaet og variationerne over det er gjort klart i forord og indledning, udgør kapitel 1, Velfærdsledelse: Diagnoser og udfordringer af Niels Åkerstrøm Andersen, den store, grundlæggende 1. sats, hvor forfatteren begynder sin samfundsdiagnostik, som han selv siger: ’ - - - højt over skyerne med samfundet som iagttagelsespunkt, og derefter rykke tættere og tættere på den enkelte organisation. Jeg begynder i topledelse, fortsætter hen over institutionsledelse og ender i forvaltningernes forsøg på ledelse af borgere’.
Han gør i sin diagnose opmærksom på, at forholdet mellem styring og selv-styring i den offentlige sektor har ændret karakter til det, han kalder supervisonsforvaltningen (et helt nyt begreb i forhold til stavekontrollen), hvor institutionerne ses som selvstændige organisationer, der bør formulere egne målsætninger og strategier og herunder forholde sig strategisk til egen faglighed. Og der peges på de problemer, der opstår, når den offentlige sektor på den ene side anskues som polycentrisk og samtidig bevarer hierarkierne. Netop det ændrede strategiske syn på faglighed synes at være et problem, der er en tikkende bombe i den offentlige sektor – både med hensyn til viden og kunnen og til rekruttering. Det kunne være interessant at få belyst og diskuteret grundigt.
Niels Åkerstrøm påviser også det interessante perspektiv, at velfærdsinstitutionernes medarbejdere i stigende omfang også får ledelsesfunktioner af mange slags. Det er en ny erfaring for den offentlige sektor. Han siger også, at al kommunikation herefter bliver potentielt politisk. I sit kapitel ”Institutionsledere mellem politik og administration”, i bogen Jacob Torfing (red.): ”Ledelse efter kommunalreformen - sådan tackles de nye udfordringer”, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, København 2008. peger Eva Sørensen på, at det er nødvendigt at gøre op med forestillingen om, at det er muligt at skille politik og administration ad.
Det vil frembyde nogle helt nye problemer i forhold til både politikere og borgere. Der er allerede nu mange eksempler på, at de administrative ledere i den offentlige sektor beskyldes for at politisere.
Niels Åkerstrøm Andersen siger, at i den form, han har diagnosticeret ledelsen, ikke adskilt fra politik som implementering over for politik som implementering over for politisk beslutning.
De næste kapitler fordyber sig så grundigt og godt ind i hver sin del af det overordnede tema i form af diskussionen af praktiske problemstillinger inden for ledelse af institutioner, ledelse i folkekirken, ledelse i intimsfæren og forældreledelse og med tværgående og meget interessante kapitler om dialog som ledelsesteknologi og mellemledernes rolle. Sidstnævnte er særdeles vigtig i lyset af den nye ledelsesvirkelighed i den offentlige sektor.
Og slutsatsen, kapitel 9: Prekær velfærd af Sverre Raffnsøe udfolder så det helt grundlæggende tema: Velfærd. Det viser med en historisk, filosofisk, litterær, nationaløkonomisk tilgang, hvordan velfærd danner en, som Sverre Raffnsøe skriver, tværgående social forpligtelse, der virker retningsgivende for samfundets institutioner og organisationer, individernes interaktion og ikke mindst for ledelse i velfærdssamfundet.
Og netop om ledelse siges det, at ledelse i dag efterspørges overalt, men er en disciplin, der har sin egen mislykkethed indbygget. Den må bestandigt iværksættes, og vi må bestandighed reflektere over den på ny. Og det er jo ganske karske betragtninger i forhold til alle de små og større profeter, der gennem tiden har tilbudt os opskriften på ledelse, både generelt og i en lang række specifikke sammenhænge.
Om ledelse i velfærdssamfundet siger Raffnsøe, at den sættes på dagsordenen som et tilbagevendende svar på vores bønner, men også som et allestedsnærværende problem, vi ikke kan komme overens med og løse. Derfor bliver ledelse af velfærdsprojektet et moderne ufuldendt projekt. Det er ligeledes spændende betragtninger i forhold til alle de forskellige politiske programmer og ideologier.
Det for denne anmelder lidt uigennemsigtigt, hvorfor Raffnsøe kalder velfærd for ”prekær”: ’ Velfærden opleves ganske vist, prekær, usikker og under angreb, for så vidt som den hele tiden trues af forskellige forhold’. Den er vel snarere skrøbelig end ømtålelig? Som forfatteren selv gør opmærksom på, trues den af mange begivenheder, senest den omsiggribende finanskrise, som nu viser svagheden ved bestemte økonomiske teorier og politiske programmer – og igen betyder at nye former for ledelse af velfærdssamfundet må iværksættes.
Kapitlet og dermed bogen slutter af med tanker om velfærd og lykke, som er værd at tænke over.
Et tilbud om analyse og refleksion
”Velfærdsledelse i den selvstyrende velfærdsstat” tilbyder læserne analyse og refleksion om velfærdsstatens/velfærdssamfundets mangeartede tilbud og udviklingen og ledelsen af dem. Der er mange relevante praktiske eksempler – ikke som forslag til løsninger, men som noget, der er værd at tænke over. Den er ikke altid nemt tilgængelig – især 1. sats og slutsatsen kan forekomme kompliceret, men værd at sætte sig ind i.
Bogen bør være en naturlig del af pensum på uddannelser for offentlig ledelse. Det ville være virkelig godt, hvis der også kunne afholdes en række seminarer for politikere på både lands- og kommunalt niveau på baggrund af bogen.
Læs også
En anden anmeldelse af denne bog. Den beskæftiger sig i meget højere grad med det overordnede samfundsmæssige syn:
Rune Lykkeberg: Den store stat er ude af funktion http://www.information.dk/159720
24. maj 2008
Frank Radich, Louis Printz, Anders Drejer: ”Innovation i videnvirksomheden”; Academica, Århus 2007.
Søren Voxsted: ”Den nye mellemleder”; Hans Reitzels Forlag, Købehavn 2007
Se også dknyt.dk 27.06.2008: Lege- og magtdiagnostik; anmeldelse af Niels Åkerstrøm Andersen: ”Legende magt”; Hans Reitzels Forlag, København 2008.
”Velfærdsledelse i den selvstyrende velfærdsstat”;
Hans Reitzels Forlag, København 2008.
271 s., hft., 14 x 22 cm., litt.liste efter hver kapitel.
Kr. 298,00 inkl. moms.
ISBN 978-87-412-5168-4.
Det virkelig spændende perspektiv i denne bog er, at forfatterne tager fat i betingelserne for ledelse – her inden for begrebet velfærdsledelse. Bogens udgangspunkt er, at det i højere grad er betingelserne for ledelse, der afgør mulighederne for ledelse, end det er beslutninger, som skaber ledelse.
Dvs. at det som leder ikke er nok blot at beslutte – således som utallige bøger og artikler gennem årene har været med til at få mange ledere til at tro.
Tværtimod er det kun ud fra kendskabet til de måder, hvorpå beslutninger som mulighed kan udføres i organisationerne, at ledere kan få indblik i, hvorvidt og hvordan beslutninger modtages af dem, der skal udføre dem – og når det gælder ledelse i den offentlige sektor i meget høj grad også af de, der mærker konsekvenserne. Betingelserne er således i høj grad retningsgivende for ledernes råderum.
Indblik i betingelser er et godt udgangspunkt for ledelse i det offentlige, og bogens grundlæggende tanke og bidrag er, at man gennem et analytisk blik på disse betingelser når længst som leder. Det er via analysen og refleksionen over det på den måde givne råderum, at lederen forstår sig selv ud fra et andet perspektiv end den hverdagslige praksis.
Bogens redaktører
Camilla Sløk er adjunkt ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School. Hun er cand.theol. fra Københavns Universitet, 1996, Th.M. fra Princeton Theological Seminary , 1997 og ph.d. i teologi fra Københavns Universitet, 2004.
Camilla Sløk er leder for projekt Center for skoleledelse, som er et samarbejde mellem Professionshøjskolen København og Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School og forsker i skoleledelse, kirkeledelse og religionens indflydelse på markedsforhold.
Kaspar Villadsen er adjunkt ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School. Han er cand.scient.adm. fra RUD, 1998 og ph.d. i sociologi fra Sociologisk Institut, Københavns Universitet, 2003.
Som det vil fremgå af omtalen af de øvrige forfattere under indholdsoversigten, har alle en solid forskerbaggrund.
Bogens indhold
Ud over forord og indledning af de to redaktører er bogen opbygget over de tre diagnoser for velfærdsledelse, som er det gennemgående tema – og et afsluttende perspektiverende kapitel:
Diagnose 1: Uddifferentiering og styringskompleksitet
Kapitel 1: Velfærdsledelse: Diagnoser og udfordringer; af Niels Åkerstrøm Andersen. Niels Åkerstrøm Andersen er professor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School. Han er cand.scient.adm. fra Roskilde Universitet, 1990 og ph.d., scient.adm. ligeledes fra Roskilde Universitet, 1995.
Kapitel 2: Forældreledelse. Let’s be careful out there!; af Hanne Knudsen.
Hanne Knudsen er kandidatstipendiat ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus
Universitet. Hun er cand.comm. med fagene historie og kommunikation fra Roskilde Universitet, 1993.
Kapitel 3: Ledelse i folkekirken: Betingelser for selvledelse i den danske folkekirke; af Camilla Sløk
Diagnose 2: Ledelse af selv-ledelse
Kapitel 4: Hvor skal talen komme fra? Dialogen som omsiggribende ledelsesteknologi; af Mads Peter Karlsen og Kaspar Villadsen.
Mads Peter Karlsen er cand. theol. og ansat ved Afdeling for Systematisk Teologi, Københavns Universitet, som Ph.d.-stipendiat.
Kapitel 5: Ledelse i intimsfæren: Sundhedsledelse og konstruktion af overvægtige som risiko; af Nanna Mik-Meyer.
Nanna Mik-Meyer er lektor ved Institut for Organisation, Copenhagen Business School. Hun er
cand.scient.anth. fra Institut for Antropologi, Københavns Universitet, 1999, og ph.d. fra
Sociologisk Institut, Københavns Universitet, 2004.
Diagnose 3: Ombrydning af grænser
Kapitel 6: Ledelse af styringspresset: To normative nedslag; af Niels Thyge Thygesen og Christian Tangkjær.
Niels Thyge Thygesen er lektor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School. Han er cand.mag. fra Ålborg Universitet, 1995 og ph.d. fra Copenhagen Business School, 2002.
Christian Tangkjær, chef for fagligt sekretariat, Akkrediteringsinstitutionen ACE Denmark, er ekstern lektor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School. Han er cand.merc. i strategi, organisation og ledelse, 1994, og ph.d., 2000, fra Copenhagen Business School.
Kapitel 7: Velfærd gennem det superviserende samarbejde; af Anders la Cour og Holger Højlund.
Anders la Cour er lektor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School. Han er cand.mag. i pædagogik, 1998 og ph.d. i sociologi, 2002, fra Københavns Universitet.
Holger Højlund er adjunkt ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School. Han er MSc, Social and Political Thought, Warwick University, UK, 1997 og cand.scient.pol. fra Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, 1999.
Kapitel 8: Mellemlederrollen mellem profession og driftsledelse; af Søren Voxted.
Søren Voxsted er projektkoordinator, BEC Management, Ballerup og ekstern lektor på Syddansk Universitet. Han er cand.merc. og ph.d. fra Aalborg Universitet.
Perspektiverende kapitel
Kapitel 9: Prekær velfærd; af Sverre Raffnsøe.
Sverre Raffnsøe er professor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School. Han er leder af Ledelsesfilosofi-gruppen på Instituttet. Sverre Raffnsøe er cand.phil., 1987, mag.art., 1989 og dr.phil., 2002, fra Aarhus Universitet. Han er leder af forskningsprogrammet ”Ledelse af selvledelse” (LAS), støttet af Velux Fonden og Editor-in-chief Foucault Studies.
Baggrunden for bogen
Forfatterne deltager alle i forskningsmiljøet for gruppen for Offentlig og Politisk Ledelse ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, CBS, og ”Velfærdsledelse i den selvstyrende velfærdsstat” er et af resultaterne af et samarbejde mellem Institut for Ledelse, Politik og Filosofi (LPF), Copenhagen Business School og KLEO (Videnscenter for Kompetencer, Ledelse, Evaluering og Organisationsudvikling) under CVU Nordsjælland, som blev iværksat i 2005. Samarbejdet gjorde det muligt for LPF at ansætte Camilla Sløk og Kaspar Villadsen som adjunkter på Instituttet.
En ægte forskningsmæssig holdning
Forfatternes holdning er, at ledelse og velfærd er uadskillelige størrelser. Men de giver velovervejet ingen opskrifter på, hvordan det så skal fungere. Tværtimod sætter de spørgsmålstegn ved en række af de påstande, der nærmest som en rygmarvsrefleks og næsten floskelagtig fremsættes i ledelsesdiskussionerne i disse år. I sin indledning siger Kaspar Villadsen: ’Vi bør ikke ukritisk godtage argumenter om, at ”globaliseringen”; ”vidensøkonomien” eller ”netværkssamfundet” uomgængeligt kræver bestemte ledelsesstrategier og teknologier, som med nødvendighed må indføres for at vi kan tilpasse os de nye betingelser’.
På ægte forskervis, er målet med denne bog at sætte læserne i stand til at stille spørgsmål til værdien af den aktuelle ledelse og tænke over, hvad er værdien af enhver ledelses medfølgende værdisæt.
Der bliver således ikke afleveret et konkret program for, hvad den ”gode velfærdsledelse” bør være. På baggrund af en række velovervejede diagnoser af velfærdssamfundet søger forfatterne at skabe forøget selvrefleksion, kritisk vurdering og ansvarlig kreativitet blandt velfærdsledelsens praktikere, så de kan forholde sig konstruktivt og kritisk til de mange tilbudte nye ledelsesstrategier og styringsinstrumenter, der bliver tilbudt i en stadig strøm.
At denne refleksive holdning er nødvendig viser eksemplet med New Public Management-tankegangen, der af mange blev set som den hellige Gral – men som nu har vist sine svagheder. Ligeledes viser den øjeblikkelige finansielle og økonomiske krise, at en lang række af de helt overordnede økonomiske ledelsesmodeller nu må ses i helt nyt lys.
En velkomponeret bog
Bogen er særdeles velkomponeret. Efter temaet og variationerne over det er gjort klart i forord og indledning, udgør kapitel 1, Velfærdsledelse: Diagnoser og udfordringer af Niels Åkerstrøm Andersen, den store, grundlæggende 1. sats, hvor forfatteren begynder sin samfundsdiagnostik, som han selv siger: ’ - - - højt over skyerne med samfundet som iagttagelsespunkt, og derefter rykke tættere og tættere på den enkelte organisation. Jeg begynder i topledelse, fortsætter hen over institutionsledelse og ender i forvaltningernes forsøg på ledelse af borgere’.
Han gør i sin diagnose opmærksom på, at forholdet mellem styring og selv-styring i den offentlige sektor har ændret karakter til det, han kalder supervisonsforvaltningen (et helt nyt begreb i forhold til stavekontrollen), hvor institutionerne ses som selvstændige organisationer, der bør formulere egne målsætninger og strategier og herunder forholde sig strategisk til egen faglighed. Og der peges på de problemer, der opstår, når den offentlige sektor på den ene side anskues som polycentrisk og samtidig bevarer hierarkierne. Netop det ændrede strategiske syn på faglighed synes at være et problem, der er en tikkende bombe i den offentlige sektor – både med hensyn til viden og kunnen og til rekruttering. Det kunne være interessant at få belyst og diskuteret grundigt.
Niels Åkerstrøm påviser også det interessante perspektiv, at velfærdsinstitutionernes medarbejdere i stigende omfang også får ledelsesfunktioner af mange slags. Det er en ny erfaring for den offentlige sektor. Han siger også, at al kommunikation herefter bliver potentielt politisk. I sit kapitel ”Institutionsledere mellem politik og administration”, i bogen Jacob Torfing (red.): ”Ledelse efter kommunalreformen - sådan tackles de nye udfordringer”, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, København 2008. peger Eva Sørensen på, at det er nødvendigt at gøre op med forestillingen om, at det er muligt at skille politik og administration ad.
Det vil frembyde nogle helt nye problemer i forhold til både politikere og borgere. Der er allerede nu mange eksempler på, at de administrative ledere i den offentlige sektor beskyldes for at politisere.
Niels Åkerstrøm Andersen siger, at i den form, han har diagnosticeret ledelsen, ikke adskilt fra politik som implementering over for politik som implementering over for politisk beslutning.
De næste kapitler fordyber sig så grundigt og godt ind i hver sin del af det overordnede tema i form af diskussionen af praktiske problemstillinger inden for ledelse af institutioner, ledelse i folkekirken, ledelse i intimsfæren og forældreledelse og med tværgående og meget interessante kapitler om dialog som ledelsesteknologi og mellemledernes rolle. Sidstnævnte er særdeles vigtig i lyset af den nye ledelsesvirkelighed i den offentlige sektor.
Og slutsatsen, kapitel 9: Prekær velfærd af Sverre Raffnsøe udfolder så det helt grundlæggende tema: Velfærd. Det viser med en historisk, filosofisk, litterær, nationaløkonomisk tilgang, hvordan velfærd danner en, som Sverre Raffnsøe skriver, tværgående social forpligtelse, der virker retningsgivende for samfundets institutioner og organisationer, individernes interaktion og ikke mindst for ledelse i velfærdssamfundet.
Og netop om ledelse siges det, at ledelse i dag efterspørges overalt, men er en disciplin, der har sin egen mislykkethed indbygget. Den må bestandigt iværksættes, og vi må bestandighed reflektere over den på ny. Og det er jo ganske karske betragtninger i forhold til alle de små og større profeter, der gennem tiden har tilbudt os opskriften på ledelse, både generelt og i en lang række specifikke sammenhænge.
Om ledelse i velfærdssamfundet siger Raffnsøe, at den sættes på dagsordenen som et tilbagevendende svar på vores bønner, men også som et allestedsnærværende problem, vi ikke kan komme overens med og løse. Derfor bliver ledelse af velfærdsprojektet et moderne ufuldendt projekt. Det er ligeledes spændende betragtninger i forhold til alle de forskellige politiske programmer og ideologier.
Det for denne anmelder lidt uigennemsigtigt, hvorfor Raffnsøe kalder velfærd for ”prekær”: ’ Velfærden opleves ganske vist, prekær, usikker og under angreb, for så vidt som den hele tiden trues af forskellige forhold’. Den er vel snarere skrøbelig end ømtålelig? Som forfatteren selv gør opmærksom på, trues den af mange begivenheder, senest den omsiggribende finanskrise, som nu viser svagheden ved bestemte økonomiske teorier og politiske programmer – og igen betyder at nye former for ledelse af velfærdssamfundet må iværksættes.
Kapitlet og dermed bogen slutter af med tanker om velfærd og lykke, som er værd at tænke over.
Et tilbud om analyse og refleksion
”Velfærdsledelse i den selvstyrende velfærdsstat” tilbyder læserne analyse og refleksion om velfærdsstatens/velfærdssamfundets mangeartede tilbud og udviklingen og ledelsen af dem. Der er mange relevante praktiske eksempler – ikke som forslag til løsninger, men som noget, der er værd at tænke over. Den er ikke altid nemt tilgængelig – især 1. sats og slutsatsen kan forekomme kompliceret, men værd at sætte sig ind i.
Bogen bør være en naturlig del af pensum på uddannelser for offentlig ledelse. Det ville være virkelig godt, hvis der også kunne afholdes en række seminarer for politikere på både lands- og kommunalt niveau på baggrund af bogen.
Læs også
En anden anmeldelse af denne bog. Den beskæftiger sig i meget højere grad med det overordnede samfundsmæssige syn:
Rune Lykkeberg: Den store stat er ude af funktion http://www.information.dk/159720
24. maj 2008
Frank Radich, Louis Printz, Anders Drejer: ”Innovation i videnvirksomheden”; Academica, Århus 2007.
Søren Voxsted: ”Den nye mellemleder”; Hans Reitzels Forlag, Købehavn 2007
Se også dknyt.dk 27.06.2008: Lege- og magtdiagnostik; anmeldelse af Niels Åkerstrøm Andersen: ”Legende magt”; Hans Reitzels Forlag, København 2008.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
