Den kløgtige adelsmand Don Quijote af La Mancha

Af Paul Hegedahl

Miguel de Cervantes Saavedra:
' Den kløgtige adelsmand Don Quijote af La Mancha',
oversat af Iben Hasselbalch
fra 'El ingenioso hidalgo Don Quijote de la Mancha' 1605 og 1615;
Rosinante, København, 3. udgave 2008.
944 s., hft.
kr. 199,95 inkl. moms.
ISBN 978-87-638-0093-8.

I den tidligere anmeldelse af Jennifer Lee Carell: 'Shakespeares hemmelighed' her på dknyt.dk - 02/06/09 Verden er en scene - fortælles om, hvordan både Miguel de Cervantes Saavedra og hans værk 'Den kløgtige adelsmand Don Quijote af La Mancha', både er en vigtig del af handlingen i den bog og samtidig en grundsten i vores kultur. Den har inspireret til talrige andre bøger - blot som et eksempel: Ernest Hemmingway: 'At have eller ikke have', 1937 - og til billedkunst og musikværker af høj og blivende kvalitet og til PC-spil. Forlaget Rosinante har udgivet værket igen - og for nu at være meget prosaisk - til en aldeles rimelig pris.

'El ingenioso hidalgo Don Quijote de la Mancha' af Miguel de Cervantes udkom i to dele i henholdsvis 1605 og 1615. Do Quijote er en fattig spansk landadelsmand, som læser så mange af tidens overspændte ridderbøger - han sælger oven i købet flere hektarer sædejord for at få råd til at købe dem - at han bliver ganske kulret deraf. Og når man læser citater som ‘ . . . den høje himmel, som med sine stjerner så guddommeligt får Eders guddommelighed til at lyse og gør Eder fortjent til den fortjeneste som Eders storhed fortjener', forstår man det jo så godt. Der bliver da også gjort forsvarlig op med dem i kapitel 47 'Om Don Quijote af La Manchas mærkværdige forhekselse og andre prægtige begivenheder', hvor en gruppe fornuftige mennesker brænder Don Quijotes samling af ridderromaner - med nogle få undtagelser.

Den ædle ridder beslutter sig, opfyldt af ophøjede tanker om at øve store bedrifter, til at drage ud i verden som vandrende ridder og leve op til alle ridderidealerne fra middelalderen. Sin magre hest giver han det flotte navn Rosinante - efter ordene 'rocin', som betyder arbejdshest eller krikke, og 'ante', som betyder noget med før eller foran, og nu stod den jo over og foran alle andre heste i verden. Og det er samtidens Spanien, han udøver sine eventyr i.

Han finder en væbner - Sancho Panza, på en gang naiv og snu - blandt landsbyens bønder, og sammen rider de ud på eventyr. Sancho Panza på sit æsel Rucio. De mange dialoger mellem dem, er virkelig herlige.

Et signalement af Don Quijote
I kapitel 51 fortæller hyrden om den smukke Leandra, som holdes indespærret i et kloster. Og i det efterfølgende kapitel siger Don Quijote, at det er hans pligt som ridder at komme de værgeløse og de nødstedte til undsætning. 'Hyrden mønstrede Don Quijote, og det græsselige syn der mødte ham, fik ham til at spørge barberen, der sad nærmest: 'Hvem er den mand der ser sådan ud og taler på den måde?' Jamen, det er da den berømte Don Quijote af La Mancha', svarede barberen, 'genopretteren af al uret, retfærdighedens forkæmper, jomfruernes beskytter, kæmpernes skræk og vinderen af alle slag'. 'Det lyder grangiveligt', sagde hyrden, 'som det man kan læse om i bøgerne om vandrende riddere. De gjorde netop det som De siger denne mand gør. Men jeg er nu tilbøjelig til at tro, at De enten gør nar, eller at den mand har rotter på loftet'.

Det skal lige siges, at den kamp mod vindmøller, som den ædle ridder udkæmper - og som er så kendt og citeret i alle mulige og umulige sammenhænge - kun fylder 1½ side af de 944 sider, og at alle de utallige andre eventyr og bedrifter som Don Quijote deltager i, er mindst lige så læseværdige.

Om forfatteren
Miguel de Cervantes Saavedra, 1547-1616, den spansksprogede litteraturs mest berømte forfatter har haft en meget stor indflydelse på den europæiske og vestlige kultur. Han har skrevet en række bøger og teaterstykker. Efter nogle år i Madrid, hvor han fik udgivet sine første arbejder, kom han i 1569 til Rom, hvor han blev kammertjener hos kardinal Ottavio Acquaviva d'Aragonia. Der er så stor usikkerhed om, hvorfor han forlod Rom, i forslag til supplerende litteratur kan interesserede læse mere.

Han deltog i søslaget mod tyrkerne ved Lepanto i 1571, hvor han mistede førligheden i sin venstre hånd. På vej hjem til Spanien i 1575 blev det skib, han var passagerer på overmandet af sørøvere, og han blev holdt som slave i Algier i fem år. Ved økonomisk støtte fra sin familie blev han sat fri og vendte hjem syg og nedbrudt. Indtil første del af 'Don Quijote' udkom nytår 1605, og blev den en stor publikumssucces - 2. oplag udkom allerede i foråret 1605., levede han af en række offentlige hverv. Fx som proviantør til Den Store Armada og som skatteopkræver i Granada. Flere gange kom han i fængsel, ikke altid på grund af bevidst uærlighed, men fordi han havde en kaotisk uorden i sine regnskaber.

Mange af Cervantes' ord blev til talemåder, og forfatteren nåede at opleve 1. del af sin roman blive oversat til engelsk og fransk, før han udgav 2. del i 1615. Den blev udgivet på dansk som 'Den sindrige Herremands Don Quixote af Mancha Levnet og Bedrifter' for første gang i 1776-77, og i 1998 som 'Den sindrige ridder Don Quixote de la Mancha'.

Om oversætteren
Oversættelsen må beskrives som en milepæl i historien om oversættelser fra andre sprog til dansk. Samtidig med man som læser fornemmer den oprindelige kultur og tid, virker det, som om bogen er skrevet på dansk i vor tid. Oversætteren er Iben Hasselbalch, cand.mag. i cand.mag. i spansk og fransk 1977. Hun studerede i Oxford 1967-68, og har været undervisningsassistent ved Københavns Universitet og Handelshøjskolen og medlem af Dansk Oversætterforbunds bestyrelse. Blandt de mange forfattere, Iben Hasselbalch har oversat til dansk er Isabel Allende og Françoise Sagan. Hun har også oversat film, teaterstykker og TV-tekster, skrevet artikler, holdt foredrag og udført forlagskonsulentarbejde.

Iben Hasselbalch har modtaget legater og priser for sit arbejde. I 2004 fik hun Dansk Oversætterforbunds Ærespris for gennem 'de sidste godt 25 år at have fundet, formidlet og blændende oversat både spanske og sydamerikanske forfatterskaber'.

I oplysningerne om Iben Hasselbalch står bl.a., at hun spiller guitar - egne og andres sange på fransk, spansk, engelsk, dansk, svensk og norsk. Denne musikalske evne spiller sikkert ind i de fremragende oversættelser.

Skrivekunstens hensigt
Som sagt, bliver Don Quijotes bibliotek af ridderromaner brændt af velmenende mennesker. Dog siger Domherren, en af de faste personer i beretningerne, om sådanne bøger: 'Og hvis det bliver gjort i en behagelig stil og med en kløgt og opfindsomhed der holder sig så meget som muligt til virkeligheden, kan man givetvis skabe et væv af forskelligartede og smukke rendingstråde, der når det er færdigt, er af en sådan fuldkommenhed og skønhed at det formår at opfylde skrivekunstens hensigt, nemlig at belære og fornøje på én gang, som jeg sagde før. Den frie fortællekunst i de bøger giver forfatteren mulighed for at udfolde sig inden for både den episke, den lyriske, den tragiske og yndefulde lærdom. Episk digtning kan nemlig lige så godt udformes i prosa som på vers'.

Og sådan kan man jo med rette karakterisere Miguel de Cervantes Saavedra: ' Den kløgtige adelsmand Don Quijote af La Mancha' - bortset lige fra det med virkeligheden, men den giver jo sit eget syn på virkelighedens ejendommelige foreteelser.

På bogens bagside gengives Klaus Rifbjergs omtale af bogen i Information: 'Når der findes en så fuldkommen roman i litteraturhistorien, må næsten alt, hvad der kommer bagefter, virke som efterslæt ... Don Quijote er et opgør med prætentiøse og humorforladte lortebøger til enhver tid! Blikket for dårskaben er djævelsk, men overbærenheden er af himmelske dimensioner, og det er jo sådan, det skal være. Visse værker ejer denne misundelsesværdige totalitet, de har det hele med: Det realistiske, det metafysiske, den skærende tragedie, himmelsprættet, platheden, det jordbundne, snusfornuften, galskaben, idealismen ...'. Det er forståelig - og denne anmelder kan kun erklære sig helt enig.

Enden på historien
Den lange beretning bliver fulgt smukt til dørs med fortællingen om Don Quijotes dødsleje og sidste vilje. Han dør som Alonso Quijano den gode og tager afstand fra alle de ugudeligt historier om det vandrende ridderskab, da Gud i sin barmhjertighed har gjort ham klog af skade.

Oversætteren, Iben Hassebalch, siger i sin beskrivelse af oversættelsesprocessen, at Don Quijote 'trods alt bevarer sin værdighed selvom han ikke kan hitte ud af hvor virkeligheden holder op og fantasien begynder. Som læser kan man heller ikke finde ud af Don Quijote: Er han ikke rigtig klog, eller er han faktisk rigtig klog? Måske ligger noget af romanens succes gennem tiderne i dens tvetydighed: Enhver kan genkende sig selv i den, netop fordi den ikke er entydig'.

Og når vi nu i en tidligere anmeldelse ' Alle, alle sover de, sover de, sover her i højen' har fortalt om epitafer, kan det være passende at slutte denne omtale af verdenshistoriens mest berømte ridder med denne gravskrift fra bogen:

'Her hviler den kække ridder,
hvis mod ej sin lige fandt,
og sådan et ry besidder
at døden ej overvandt
det liv som dog døden lider.

Han fægtede sig til føden
og satte skræk i enhver.
Dog blev det enden på nøden:
Forstanden han savnede her,
den fik han igen i døden.

Supplerende læsning
Iben Hasselbalchs kloge ord om at oversætte et værk som 'Don Quijote' er værd at læse - her.

http://vivecatallgren.dk/?page_id=32

http://www.sankt-mariae-kirke.dk/DonQuijote.html