AALBORG: En ældre dement kvinde på et plejehjem i Aalborg er blevet kvalt i et fikseringsbælte, som hun var spændt fast i, skriver TV2/Nord. Torsdag aften blev hun lagt i sin seng af to plejere. Først klokken fem om morgenen næste dag opdagede nattevagten, at kvinden var blevet kvalt - tilsyneladende i et forsøg på at komme ud af sengen.
Ambulancefolk forsøgte forgæves at genoplive den ældre kvinde, som på det tidspunkt, da hun blev fundet, havde en kropstemperatur på 33 grader. Efter at TV2/Nord søndag har gjort Aalborg Kommunes ældrechef opmærksom på den tragiske hændelse, vil kommunen straks iværksætte en uafhængig undersøgelse af forløbet.
Ifølge TV2/Nords oplysninger har en overlæge på Aalborg Universitetshospital anmeldt episoden til politiet, ligesom ældreforvaltningen iværksætter en undersøgelse af forløbet.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.