De selvejende institutioners mission lever

Af Jens Terp

Det er glædeligt at læse, at Klaus Majgaard mener, at de selvejende daginstitutioner har en flot historie som pionerer og udviklere af det danske dagtilbud til børn og unge. Jeg er helt på linje med ham om dette. Men den historie er ikke slut. Jeg sidder her med de første artikler til vores nye hvidbog over nytænkning ude i vores tilknyttede institutioner og glædes over historierne.

Her ser vi mange eksempler på nye initiativer både i forhold til pædagogisk arbejde og i forhold til forældreinddragelse. Lad mig her blot nævne et par eksempler: Et sted har man lige været på en fælles studietur for børn, forældre, bedsteforældre og personale til Berlin. Her har børnene besøgt en anden børnehave og vist de idrætslege som de arbejder med i hverdagen efter at de er blevet en idrætsinstitution. En pædagog fortæller:

'Selvfølgelig skal vi overholde reglerne, og det gør vi, men vi kan også se en fordel i at inddrage forældrene. Efter vi blev idrætsinstitution, er mange forældre begyndt at løbe sammen. Så vi bruger børnehaven til at danne mange nye typer af netværk og fælles aktiviteter'.

En leder fra en anden selvejende institution fortæller:

'Vi ville ikke gøre det, som vuggestuer ellers plejer, men skabe et miljø med plads til børn i bevægelse - aktivitet, udvikling, sansning, vækst - og det tænkte vi ind i indretningen. Vi har spejle i børnehøjde på væggene, så børnene kan se sig selv og hinanden i aktivitet, farvet karton og masser af rammer med fotos af aktive børn. Derimod har vi intet legetøj, og det fungerer faktisk fint'.

Det er eksempler fra dagens Danmark som ligger i smuk forlængelse af vores historiske mission som pædagogiske pionerer, og som gør at jeg har svært ved at genkende Klaus Majgårds pessimisme for udviklingen på det selvejende daginstitutionsområde. Måske Klaus Majgårds horisont slutter ved skrivebordskanten?

Klaus Majgård hævder, at man ikke kan se forskel på en kommunale og selvejende institution. Det mener jeg nu godt man kan. Ideer, initiativ og indflydelse er kendetegnet for en selvejende institution før og nu. Samtidigt viser undersøgelser på området (Niras m.fl.), at der i de selvejende institutioner er kort fra idé til handling, en bedre stemning, bedre personalefastholdelse, og reel forældreindflydelse med ansvar for økonomi og arbejdergiverdelen. Bestyrelsen har frihed til at fravælge kommunens centrale indkøbsordninger, til at beslutte institutionens personalepolitik og bestemme et idé- eller værdigrundlag som er styrende for institutionens aktiviteter.

Selvfølgelig kan det blive endnu bedre, og på vores nærtstående kongres vil vi debattere, hvordan vi kan definere den selvejende institutions kvaliteter i fremtidens vidensamfund. Vi tager gerne del i debatten, men vi kommer ikke uden om at pege på at mange centrale og kommunale tiltag de seneste år (dokumentation, politikken, planer og kontrol) har taget meget af det råderum, der før var udlagt til lederen, personale og bestyrelser. Derfor har vi generelt fokus på at få ændret rammevilkårene, som i disse år er under pres med nedskæringer, områdeledelse, sammenlægninger og formindsket forældredemokrati.

Kommunerne har mest af alt været fokuseret på økonomiske besparelser, og disse besparelser rammer også de selvejende, da de får den samme ydelse. Men det er netop besparelser, der er med til at underminere det pædagogiske arbejde og den nytækning som Klaus Majgård efterlyser. Lad os hellere gå en anden vej.

Højkvalitetsbørnehaver gør en forskel for børnene og deres kommende uddannelsesniveau, samtidigt med at samfundet får besparelser og økonomisk velfærd. Det viser forskningen (SFI 2009). Det er tiltag i denne retning, vi finder meningsfyldte og konstruktive. Det er den vej, vi ønsker at gå, og som vil gøde jorden for det sociale iværksætteri, som vi jo historisk og aktuelt er så gode til.

Jens Terp er landsformand for Frie Børnehaver og Fritidshjem