dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

De røde ude, de blå med i Haderslevs budgetaftale

Samme procedure som sidste år. Borgmesterflertallet kan og vil selv.
28. SEP 2023 12.06

HADERSLEV: Igen i år er de røde partier sat af budgetaftalen, som det blå borgmesterflertal står alene med. 19 mod 12, samme procedure som sidste år.

Budgetaftalepartierne luner sig ved at stå "i en bedre situation" end mange andre kommuner, der har måttet genåbne 2023-budget og forberede sparekataloger. Aftaleteksten henviser til et omstillingsbidrag på 0,5 pct. af servicerammen, som budgetterne årligt reduceres med, for at pengene i stedet kan bruges til nye tiltag. Vækst, velfærd og økonomisk robusthed lyder parolen.

Foruden demografisk regulering på 8,2 mio. kr. mere til senior og sundhed og 1,8 mio. kr. mindre til skole og dagtilbud er der afsat 15 mio. kr. til social og handicap.  Desuden 4 mio. kr. til et projekt "plejehjem i eget hjem", der tager udgangspunkt i behovet for pleje frem for den fysiske kapacitet i ældre- og plejeboliger. Alle disse beløb er årlige i hele budgetperioden.

Bag budgetaftalen står Venstre, De Konservative, Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti, De Radikale og Slesvigsk Parti samt løsgænger Thomas Vedsted (eks-NB). Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten står udenfor. Budgettet andenbehandles og besluttes endeligt i byrådsmøde 3. oktober.

 

Se budgetaftalen.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/de-roede-ude-de-blaa-med-i-haderslevs-budgetaftale

GDPR