HADERSLEV: Efter to år med enstemmige og næsten-enstemmige budgetaftaler er borgmesterflertallet vendt tilbage til tidligere års sædvane med en rent blå budgetaftale. Dermed står 19 af byrådets 31 medlemmer bag.
Aftalepartierne har skullet afveje dels "vækstindsatsen som en helt afgørende forudsætning for kommunens langsigtede udvikling", dels "det højest mulige serviceniveau for borgerne", som det hedder i aftaleteksten. Resultatet er blevet, at man først og fremmest holder fast i igangværende initiativer og bruger de ledige penge på velfærdsområderne.
Der er det især social- og handicapudvalgets område der bliver tilgodeset med 14 mio. kr. årligt i 2023 og hvert af overslagsårene. Senior- og sundhedsudvalget får 18 mio. kr. til ligelig fordeling over de samme år. Demografien i ældreplejen koster 6 mio. kr. pr. år og på dagtilbudsområdet 3 mio. kr. årligt, sidstnævnte opvejes dog stort set af en tilsvarende nedgang i demografien på skoleområdet.
Partierne bag budgetaftalen er Venstre, De Konservative, Nye Borgerlige, De Radikale, Slesvigsk Parti og Dansk Folkeparti. Socialdemokratiet, Enhedslisten og SF står udenfor. Budgettet andenbehandles og besluttes endeligt i byrådsmøde 4. oktober.
Se budgetaftalen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.