dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Fra Skagens Museum i 2011
Henning Bagger, Ritzau Scanpix
KULTURMØDET MORS De lokale museer er en styrke for den danske kultur. Men der er markant forskel på statsstøtten til museer i og ude for København
24. AUG 2018 6.04

Er lokale museer en styrke for kulturen i Danmark eller er de reelt bare noget, der står og samler støv? Det var det helt store spørgsmål i museumsdebatten på Kulturmødet Mors torsdag aften.

Her var museumsdirektører, kulturministeren, Vardes borgmester, direktøren for Gyldendal og formanden for foreningen Danmark på Vippen samlet for at diskutere de lokale museers værdi. 

Ifølge en analyse fra Danmark på Vippen får museerne uden for hovedstadsområdet kun 28 pct. af statens udbetalinger af museumstøtten. De resterende 72 pct. går udelukkende til museer i hovedstadsområdet.

Kan noget forskelligt
Ifølge formanden for foreningen, Kim Ruberg, er det 'rablende vanvittigt'. 

- Det er komplet uretfærdigt, når Skagens Museum kun får 1 mio. kr., men har lige så mange besøgende som Arken. I min optik er Skagens Museum langt vigtigere, fordi den fortæller om Danmarks historie og om de danske værdier langt bedre, siger han. 

Glyptoteket, som er et af Danmarks mest besøgte museer, får 27 mio. kr. af statsstøtten. Selvom museet ifølge museumdirektør Christine Buhl ikke ville kunne undvære støtten, mener hun også, at der skal langt mere fokus på støtte til de lokale museer:

- De danske museer kan alle sammen noget forskelligt, og de lokale museer er med til at bevare vores rødder. Vi kommer jo forskellige steder fra, og de fleste af os har også forældre, der kommer fra forskellige steder rundt i landet. Og jeg synes det er vigtigt, at museerne faktisk fortæller om de rødder, vi har, siger hun. 

Hvorimod Glyptoteket primært kører på statsstøtte, må Limfjordsmuseet trække på lokale, private og kommunale kræfter. Og det er en nødvendighed, lyder det fra museumsdirektør Anders Bloksgaard. Hans museum er et af de lokale museer, der kun får 1 mio. kr. fra staten i støtte. 

'Vi har brug for hinanden'
Vardes borgmester, Erik Buhl (V), mener også, at museerne i provinsen skal have en større del af støtten, men for ham er der også en anden vigtig faktor, der bør spille ind:

- Det er utroligt vigtigt, at vi erkender, at vi har brug for hinanden, og at vi taler om, hvordan vi kan understøtte hinanden. Og det er ligegyldigt om man er fra Glyptoteket eller Limfjordsmuseet. Vi har brug hinanden, siger borgmesteren. 

Det er kulturminister Mette Bock (LA) helt enig i. 

- Kultur giver kun mening, hvis vi har adgang til den i hele landet, siger hun. 

Blandet andet skal 3000 børn denne sommer på bustur rundt i hele Danmark for at opleve den forskellige kultur fra alle landets hjørner. Det skal give børnene en tidlig smag på og forståelse for kulturen, mener Mette Bock.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/de-lokale-museer-bevarer-rdderne

GDPR