Danskerne på kryds og tværs
Af Preben Etwil
Danskerne på kryds og tværs
Bent Jensen og Torben Tranæs: Vi der bor i Danmark. Hvem er vi? Og hvordan lever vi?
ISBN 9788702108095, Udgave 1
Gyldendal 2011, 256 sider, Vejledende pris: 169,95
Rockwoolfondens Forskningsenhed har i snart 25 år udarbejdet en række centrale samfundsvidenskabelige rapporter, der i høj grad har haft fokus på hverdagslivets forhold og økonomi. Enheden har rettet fokus på den del af det økonomiske liv, der typisk ikke indgår i de traditionelle lærebøger, da mange af emnerne ligger under den politiske og økonomiske radar. Det gælder spørgsmål som indkomstfordeling, det skæve arbejdsmarked, indvandrernes manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, familiernes tidsforbrug på børn eller mangel på samme, økonomiske og sociale konsekvenser af kriminalitet og straf samt helbred og trivsel. Faktorer der i høj grad påvirker danskerne, men som generelt er dårligt statistisk belyst.
Som ekstern betragter må man ganske imponeres over den produktive indsats, Forskningsenheden har lagt for dagen. Med relativt få medarbejdere - om end ofte med kvalificeret forskningshjælp udefra - har de gennem årene offentliggjort en række helt centrale undersøgelser af danskernes liv og levevilkår.
Især skal man bemærke, at de til tider vildt komplicerede økonomiske og statistiske analyser, som de har lagt for dagen, er blevet formidlet forbilledligt, så enhver borger med interesse for det pågældende tema selv har kunnet sætte sig ind i stoffet - og det uden en matematisk formel-samling eller fremmedordbog ved hånden. Man kan naturligvis være uenig i dele af analyserne, men det er som bekendt ikke en saglig begrundelse for at de mange politiske aktører i stat og kommune ikke kan sætte sig grundigt ind i stoffet.
Den nyeste bog fra Jensen og Tranæs er ingen undtagelse. Nærmest tvært om. Nye læsere kan komme til her, da de to forfattere - der henholdsvis er enhedens formidlings- og forskningschef - på omkring 250 sider tager læseren ved hånden og guider vedkommende igennem de sidste 25 års forskningsresultater fra forskningsenheden. Bogen er skrevet med sikker pædagogisk hånd. Det er samfundsbeskrivelse, når det er bedst.
Gå ikke glip af nuancerne
Bogen indeholder 17 kapitler plus en meget informativ forskningsoversigt over Rockwoolfondens mange publikationer gennem årene. Den meget travle læser kan springe frem til et for øvrigt ganske dækkende oversigtskapitel sidst i bogen. Det skal dog ikke anbefales her, da man i sagens natur dermed taber en række vigtige nuancer i de præsenterede resultater, der i forvejen er yderst komprimerede.
Bogen indledes meget naturligt med det demografiske pres, der ligger på vores fremtidige velfærdsstatsudvikling, når vi ved, at antallet af ældre i fremtiden vil stige langt mere end antallet af personer i den erhvervsaktive alder. Dertil kan vi se, at folk i højere grad end hidtil søger bosættelse i byerne. Det skaber helt naturligt en række udkantsproblemer i Danmark. Indvandringen i de seneste fyrre år har derudover bidraget til et markant ryk i befolkningens etnicitetssammensætning.
Erhvervsudviklingen har også siden afslutningen af Anden Verdenskrig været genstand for en massiv flytning af arbejdskraft hen mod serviceerhvervene, hvoraf den offentlige sektor udgør broderparten.
Mere ulige fordelt
Herefter følger en række kapitler, der belyser forskellige sider af befolkningens levevilkår. Man kan konstatere, at stort set alle danskere materielt set har fået det væsentlig bedre i de seneste tres år, men fordelingen af goderne/indkomsterne er i de senere år alligevel blevet mere ulige fordelt. Trods uligheden når Forskningsenheden frem til føl-gende konklusion: 'Uligheden i indkomster er svag i Danmark, svagere end i stort set alle andre lande' (p. 68).
Det er også interessant at se, at Forskningsenheden konstaterer, at erhvervsfrekvensen i Danmark i internationalt perspektiv er exceptionelt høj - og dette til trods for, at Danmark i modsætning til alle andre lande i den undersøgte periode, har haft den meget omtalte efterlønsordning. Forsk-ningsresultaterne peger entydigt på, at der ligger en betragtelig velfærdsgevinst for samfundet, hvis indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande tilnærmelsesvis fik samme erhvervsfrekvens som gennemsnitsdanskerne.
De er såmænd på vej, men der er fortsat langt igen. Et af problemerne er, at Danmark befinder sig i krydsfeltet mellem relativt høje arbejdserstattende ydelser og høje skatter, der økonomisk set kan hæmme nytilkommende i at komme ind på arbejdsmarkedet.
Social skævvridning
Den moderne families samvær med børnene sættes også under kritisk belysning: 'Børnefamiliers samlede forbrugsmuligheder er en fjerdedel større end ikke-børnefamiliers. Tages der hensyn til, at noget af forbruget går til børnene, har voksne med børn 10 pct. mindre i forbrug end en voksen uden børn' (p. 90). Børn i hverdagen får i dag mindre forældreopmærksomhed end tidligere, men mere i weekenden. Samlet set bruger forældrene mere tid på deres børn, men med en klar social skrævvridning, hvor uddannede forældre ofrer mere tid på børnene end folk uden uddannelse.
Ikke overraskende viser alle forskningsresultaterne, at uddannelse spiller en meget central rolle for hele samfundsudviklingen. Det gælder både økonomisk, socialt og kulturelt. I den forbindelse er der en klar hyldest til den offentlige sektors rolle: 'Ved den uddannelseseksplosion, der fandt sted fra 1960'erne og frem til i dag, var den offentlige sektor en drivende kraft (p. 115).
Skatterne i Danmark er som bekendt blandt de allerhøjeste i verden, men de har også en betydelig omfordelende virkning. Uden at være ude efter at finde hår i suppen, var der her et enkelt sted, der gav anledning til en lille forundring (p. 139). Efter en ellers udmærket beskrivelse af hvad der forstås ved skatter og skatteprogression, kommer forfatterne til at give et eksempel på en såkaldt kopskat (skat pr. hoved). De nævner i den forbindelse licensbetaling. Det er nu et rigtigt dårligt eksempel, da licens slet ikke betragtes som skatter, men som brugerbetaling, og licens er heller ikke betalingsmæssigt knyttet til en person, men til en husstand.
Lønmodtagernes fifle-mulighed
Folks lovmoral tages også i bogen under kritisk belysning. Ikke overraskende finder forskerne frem til, at den er stigende med alderen, og for øvrigt generelt højere for kvinderne end for mændene. Til gengæld er der statistisk set ikke belæg for, at den yngre generation på sigt vil få lovmoralen til at skride. Når de yngre bliver ældre, ser det ud som om, at de overtager den tidligere generations lovmoralopfattelse: 'Med den nye undersøgelse - hvor de samme generationer nu er blevet mellem 45 og 60 år - står det imidlertid klart, at lovmoralen i takt med alderen i temmelig høj grad er kommet til at ligne tidligere generationers' (p. 167).
Forskning i sort arbejde har i mange år været et af Forskningsenhedens videnskabelige fyrtårne. Bogen redegør på en let forståelig måde om både omfanget og usikkerheden i opgørelsen af sort arbejde i dagens Danmark. Der kan med en vis usikkerhed måles en lille nedgang i det sorte arbejde hen over tiden. Sort arbejdes popularitet begrundes (lidt indirekte) ved, at det snart er den eneste mulighed de fleste lønmodtagere har tilbage, for at kunne fifle lidt med skatten, som opleves meget høj.
Et ofte overset samfundsproblem som Forskningsenheden har taget fat på, er de individuelle socialøkonomiske konsekvenser af kriminalitet og straf. Det påvises meget tydeligt, at en kriminel person ud over den formelle straf, ofte efterfølgende bliver genstand for en langt større uformel straf, da vedkommende ofte synker ned i en næsten uoprettelig social, arbejdsmæssig og økonomisk deroute.
Gammeldags fattigdom
Forskningsfonden mener, at deres undersøgelser peger på, at fx starthjælpen fungerer efter hensigten. Den skaber mere beskæftigelse end uden denne ordning. Men forskningsenheden er absolut ikke blind for, at det for de personer på starthjælp der ikke finder beskæftigelse, leder til direkte og fornedrende gammeldags fattigdom: 'Det minder om gammeldags fattigdom, hvor selv det at bo og spise forsvarligt kan være svært' (p. 195). Helt generelt kan man sige, at de fattigste i dette samfund har haft svært ved at forbedre deres egen økonomiske situation - selv i perioder med økonomisk opsving. Fattigdommen har det så at sige med at bide sig fast omkring visse personer og familier.
Bogen slutter af med at se på sammenhængen mellem helbred, trivsel og overvægt. Helt generelt har danskerne det gennemgående godt, men for ca. 15 pct. af befolkningen, er der svære helbredsproblemer - mange af dem er knyttet til dårlig livsførelse og overvægt. Og igen må man konstatere, at der er en social slagside. Indkomst og uddannelse spiller en positiv rolle for folks opfattelse af deres sundhedsmæssige habitus: 'Svær overvægt hænger sammen med uddannelse og indkomst: jo lavere uddannelse og indkomst, desto større sandsynlighed for svær overvægt' (p. 215).
Der kunne laves mange positive nedslag i denne bog, hvilket ikke nødvendigvis er det samme, som man er enig i alle Forskningsenhedens konklusioner. Det er imidlertid kropumuligt i en relativ lille anmeldelse at komme ind på det hele. Derfor skal der bare lyde en stille opfordring til selv at drage rundt i bogen - nyde de gode figurer, let forståelige tabeller og yderst indlevende fotografier. God læselyst.
Cand. polit., Socialpolitisk Forening, Preben Etwil
