dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Dansk Folkeparti i Helsingør nedlægger sig selv

KORT NYT
21. AUG 2024 14.55

HELSINGØR: Dansk Folkeparti i Helsingør har besluttet at nedlægge sig selv på grund af uenigheder med det centrale DF-sekretariat. Kollapset skyldes, at Christiansborg har vist manglende tillid til lokalbestyrelsen, mener den nu tidligere formand, Birgitte Milling. Uoverensstemmelserne handler om valget af kandidater til det kommende kommunalvalg. Det siger hun til Sjællandske Nyheder.

Birgitte Milling og næstformand Jens Kirkegaard kritiserer det centrale DF for at ville indsætte en spidskandidat, der ikke har været medlem af partiet før, hvilket de ser som en mistillidserklæring.

Dansk Folkepartis sekretariat på Christiansborg bekræfter i en skriftlig kommentar, at der har været uenigheder, men understreger, at konflikten ikke kun handler om valget af kandidater. Der er bekymringer over den retning, lokalbestyrelsen har valgt, og dialogen mellem parterne er ikke lykkedes, skriver partisekretær Erik Bjørn Møller. DF i Fredensborg har været ramt af lignende problemer, skriver mediet.

lgn

 

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/dansk-folkeparti-i-helsingoer-nedlaegger-sig-selv

GDPR