
LÆSØ: Stor fremgang hos Venstre var ikke nok til, at Tobias Birch Johansen (V) kunne beholde nøglerne til borgmesterkontoret. Posten er nemlig efter onsdagens møde overgået til modstanderen Karsten Nielsen (DF).
Det gør derfor Danmarks mindste kommune til den første, der får en borgmester fra Dansk Folkeparti.
Karsten Nielsen fra DF har samlet et flertal bag sig som borgmester på Læsø med støtte fra Socialdemokratiet og Læsø-listen. Venstre er øens største parti med 37,1 pct af stemmerne ved valget tirsdag. Det gav borgmesterpartiet fire af kommunalbestyrelsens ni mandater.
Men de fem øvrige er altså gået sammen om at vippe Tobias Birch Johansen af pinden. Det til trods for at hver fjerde vælger på Læsø har stemt personligt på borgmesteren.
Ifølge Tobias Birch Johansen blev Venstre tilbudt en post i hvert udvalg undtagen et, hvor de kunne få et to-mod-en flertal. Det ene medlem vil dog til enhver tid have mulighed for at bringe et hvert spørgsmål til afstemning i kommunalbestyrelsen.
Første gang i kommunalbestyrelsen
Læsø har ni personer i kommunalbestyrelsen. Fire af dem er fra Venstre. To af dem er fra Dansk Folkeparti, to af dem er fra Læsø-listen og den sidste er socialdemokrat.
Karsten Nielsen var ikke medlem af kommunalbestyrelsen før dette valg. Han var nummer fem på Dansk Folkepartis liste, men han fik flere personlige stemmer end partiets spidskandidat.
- Vi har snakket om op til valgdagen i vores valgforbund - Dansk Folkeparti og Læsølisten - hvem vi vil pege på. Men jeg er faktisk først kommet på banen i de sidste par dage, siger han.
Men de fem øvrige er altså gået sammen om at vippe Tobias Birch Johansen af pinden. Det til trods for at hver fjerde borger på Læsø har stemt personligt på borgmesteren.
- Jeg er fandeme flov. Jeg er simpelthen flov, siger han til Ritzau.
- Vi sidder på en tredjedel af alle vælgerne på Læsø. Læsøs ubetinget største parti er blevet sat uden for indflydelse. Det er kraftedeme ikke respektfuld over for vores borgere.
ka / sl / Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.