
Et voldsomt udbrud af coronasmitte har lagt store dele af Beredskab Øst ned. Det oplyser Beredskabet på sin Facebook-side, skriver TV2 Lorry.
Beredskab Øst står for både beredskab og brandslukning i Ballerup, Gentofte, Gladsaxe, Herlev og Lyngby-Taarbæk Kommuner. Men lige nu er det svært at få tingene til at hænge sammen.
- På brandstationen i Ballerup er ni ud af 18 faste brandfolk testet positive, ligesom også flere indsatsledere er positive. Flere er alvorligt syge, mens andre lader til at komme hurtigere over symptomer, fremgår det af opslaget.
Har indført restriktioner
Dermed er Beredskab Øst sat på prøve. Den del af styrken, der ikke er ramt af sygdom, tager ekstravagter, personale fra andre stationer forflyttes, deltidsbrandfolk dækker døgnvagt og Beredskab Øst dækker vagter i weekenden.
- Vi har løbende indført yderligere og forstærkede restriktioner, og indførte i sidste uge hurtigtest af det vagtgørende mandskab - udbruddene er alligevel sket herefter. Hurtigtest gennemføres nu for alle ved vagtens start - det har været med til at afdække smittetilfælde uden symptomer. Personer som har haft vagt med en smittet får gennemført PCR-test med kort svartid i Copenhagen Airport (CPH).
Samtidig har beredskabet gennemført yderligere restriktioner på den hårdt ramte brandstation i Ballerup. Alle bærer mundbind, når de færdes på stationen, og vagtholdet er delt op i små, adskilte grupper. Maden leveres udefra, og det er kun på udrykninger, de folk, der er på vagt, mødes. Noget tilsvarende er indført på beredskabets andre brandstationer.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.