- Det er allerede i dag vores mål at nedbringe kommunens samlede udledning af CO2, og derfor er det oplagt at tilslutte sig projektet om at blive klimakommune, siger Laurids Christensen, fungerende formand for Plan- og Miljøudvalget, til Taastrup Netavis.
Planen skal give svar på, hvor der skal sættes ind og hvordan og vil primært fokusere på energiforbruget til el, varme og transport. Det gælder både for kommunens egen virksomhed og for husstande og virksomheder i kommunen.
Høje-Taastrup Kommune er allerede godt på vej, når det gælder om at nedsætte udledningen af CO2. Den kommende nye bydel i Hedehusene, Vision Gammelsø, er planlagt til at være CO2-neutral og lever således fuldt op til intentionerne i projekt Klimakommune.
Indsatsen med at nedbringe CO2-udledningen skal også sættes ind i den øvrige del af Hedehusene. Hedehusene skal være et eksempel på, hvordan man kan nedbringe energiforbruget i både nye og gamle bygninger, og erfaringerne kan bredes ud til resten af kommunen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.